Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Politikens Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Puk Damsgård
    128,95 - 208,95 kr.

    På sin første rejse til det krigshærgede Yemen møder Puk Damsgård en kvindelig læge, og et venskab opstår. Den oprørske Shifa har lakeret sine negle blå – og planlægger en hemmelig flugt.Mødet bliver begyndelsen på en lang rejse fra Kairo, hvor gadehundene galoperer efter spøgelser, mod Yemens isolerede kaffebjerge og ørkener. Puk Damsgård sejler 4.800 sømil med containerskibet Titan og kører 3.600 kilometer på tværs af Yemen. Med sig har hun dagbogsoptegnelser fra en kongelig dansk ekspedition, der i 1700-tallet drog på opdagelsesrejse til landet, som blev kaldt Det lykkelige Arabien.Arabica er Puk Damsgårds personlige rejseberetning om at være grænsegænger i sit eget liv. En sanselig fortælling i konstant bevægelse gennem Mellemøsten, hvor hun har boet i næsten et årti. Et eventyr om at overgive sig til tilfældet og knytte bånd på tværs af frontlinjer og fjendebilleder.

  • af Ocean Vuong
    9,95 - 188,95 kr.

    Da sønnen Lille Hund skriver brevet er han sidst i tyverne og finder igennem det en familiehistorie som begyndte før han blev født, i Vietnam. Det bliver en indgang til dele af morens liv, som Lille Hund aldrig har kendt til, og fører til en uforglemmelig indsigt for ham.Vi er kortvarigt smukke på jorden er et vidnesbyrd om en fejlbarlig, men unægtelig kærlighed mellem en enligmor og hendes søn, og samtidig er det en fortælling om klasse, maskulinitet og transnationalitet i et moderne USA. Afhængighed, vold, medmenneskelighed og ømhed, alle er de at finde i denne roman om styrken i at fortælle sin egen historie og det udslettende i ikke at blive hørt.Romanen oversættes til dansk af digteren Caspar Eric.

  • af Jesper Stein
    188,95 - 198,95 kr.

    Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt.Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem tilderes endeligt i Aarhus i 2010’erne.Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred medforældrene og med sig selv.

  • af Katrine Marie Guldager
    188,95 - 198,95 kr.

    Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie? Fornemmelsen af, at din søster lige er lidt tættere på jeres mor end du er? Taler de om dig bag din ryg? Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på? Hvad sker der, hvis du siger nej til familiefesten? Og hvorfor blander din faster sig? Efter at have skrevet flere romaner om unge mænds dannelseshistorier (En uskyldig familie, Et rigtigt liv), fik Katrine Marie Guldager lyst til at skrive sin egen – i romanform. “Det samme og noget helt andet” handler om at blive til. Romanen følger en ung kvinde der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid og om familiens skrøbelige fællesskab. Mange mennesker her i landet bryder med et eller flere familiemedlemmer. “Det samme og noget helt andet” handler også om dette: At blive fremmed for sin egen familie

  • - Spis dig sund og stærk – helt enkelt
    af Martin Kreutzer & Simon Weisdorf
    188,95 kr.

    Den ultimative lynguide til anti-inflammatorisk kost – enklere end nogensinde.Få maksimal sundhed ud af en minimal indsats med denne bog, der gør anti-inflammatorisk kost tilgængelig for alle med en effektiv 4-ugers kickstart.Anti-inflammatorisk kost er vejen frem, hvis man vil give sin krop ekstra styrke til at tage kampen op mod alt fra gigt og hjerte-kar-sygdomme, eksem og overbelastningsskader til truende virus og bakterier. Interessen for at gøre kroppen maksimalt sund og robust med mad har vokset sig stærk gennem de seneste år, og coronakrisen har i den grad forstærket den.Ordet 'anti-inflammatorisk' kan godt klinge lidt nørdet, men heldigvis behøver det absolut ikke at være raketvidenskab at forebygge en lang række livsstilssygdomme på én gang ved hjælp af helt almindelig mad, siger forfatterne Martin Kreutzner og Simon Weisdorf. De var også makkerparret bag bestselleren Velsmurt og hører til sværvægterne blandt de anti-inflammatoriske formidelere og rådgivere.I deres nye bog har de haft som ambition at skrælle alt det svære ved metoden væk og gøre det helt ukompliceret at spise anti-inflammatorisk i en travl hverdag – både for folk, der har haft svært ved at holde sig selv til ilden, og for dem, der ikke har prøvet det før.Forfatterparret ved nemlig fra deres daglige kontakt med titusindvis af læsere, følgere og klienter, at alt for indviklede og krævende regler ikke holder i længden.Anti-infl ammatorisk topform på 4 uger er bygget op over fire uger, der trin for trin styrker læserens sundhed med masser af konkrete værktøjer:Nemme opskrift er til alle måltiderKomplette indkøbslister med mad, der kan fås i almindelige supermarkederOverskuelige madplaner uden madspild

  • - 100 opskrifter til hele familien
    af Michelle Kristensen
    188,95 - 232,95 kr.

    Hvad skal vi spise i aften? Aftensmaden til hverdag er den store udfordring for mange, der vil leve sundt. De fleste af os har travlt og er trætte, når vi kommer hjem og skal til at lave mad, og derfor kommer vi let til at springe over, hvor gærdet er lavest. Og så ender vi alt for tit med fastfood eller noget mindre sundt fra fryseren. Derfor har Michelle Kristensen lavet en bog med 100 opskrifter på aftensmad, der smager forrygende, og som kan laves i en fart. Her er sunde udgaver af danskernes yndlingsmad – fra gryderetter og ovnretter til pizza og sandwich. Man behøver nemlig ikke at spise ensformigt og kedeligt, fordi man gerne vil leve sundt. Alle opskrifter i bogen følger MK principperne, som sikrer en god mæthed og et stabilt blodsukker.

  • af Leonora Christina Skov
    188,95 - 198,95 kr.

    ‘Hvis vi ikke taler om det’ af Leonora Christina Skov er en medrivende og åbenhjertig historie om at jagte sine drømme, uanset om fremtiden ser mørk ud med tidligere fiaskoer og dårlige oplevelser. Men samtidig også en stærk fortælling om endelig at føle sig tilpas og forstå, at kærlighed og anerkendelse findes i mange former.I ‘Hvis vi ikke taler om det’ fortæller Leonora Christina Skov sin heftige historie om et liv der ligger før hendes succes med bestseller bogen ‘Den, der lever stille’. Om en opvækst i en lille by i nordsjælland, om at springe ud som lesbisk og samtidig blive fordømt af sine forældre. Leonora er fast besluttet på at finde et forlag, som vil udgive hendes skrevet bog. Uanset hvad det kræver, så har hun sat sig for mål at blive forfatter, hvilket skal vise sig at blive en hård kamp for den unge kvinde i en bogverden med uvante rammer.   Bogen er en efterfølger til den prisvindende erindringsroman ‘Den, der lever stille’. Køb bogen ‘Hvis vi ikke taler om det’ af Leonora Christina Skov, om den unge kvinde der tager dig med på hendes vilde rejse om at forfølge hendes forfatterdrøm med både opture men også flere nedture, som tager overskrifterne.

  • af Anne Sofie Allarp, Sara Maria Franch-Mærkedahl, Sanne Gottlieb, mfl.
    103,95 kr.

    Syv kendte, danske kvinder skriver i den dampende novellesamling KVINDEFANTASIER otte liderlige fortællinger, der på hver sin måde dyrker lysten, eventyret, det forbudte, det lidenskabelige og det frække. Igennem otte selvstændige noveller bliver kvinder og mænd forført, knaldet, begæret og udforsket på restauranter, i taxaer, på arbejdet, kaffebaren, hotellet, derhjemme og til forældremødet.Ideen til den frække samling står Manager og PR-agent Elisa Lykke for. Hun har skrevet to ud af de otte noveller. Hun har inviteret skuespillerinde Anne Louise Hassing, komiker Ane Høgsberg, tv -vært Sara Maria Franch-Mærkedahl, radiovært og journalist Maria Jencel, forfatter, radiovært og sangerinde Sanne Gottlieb samt forfatter og jurist Anne Sofie Allarp til at bidrage med hver deres fortælling.For at lade fantasien flyde frit fremgår det ikke, hvem der har skrevet hvilken novelle. Det må læseren selv fantasere om …

  • af Jesper Wung-Sung
    188,95 - 198,95 kr.

    I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges på Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.På usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udenlandsrejser. Hun følger sin mand i tykt og tyndt, mens han fortsætter med at male billeder, som kun en snæver kreds af mennesker forstår og værdsætter.De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, der kan tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, år efter år, står og sidder hun model for sin mand.Ida slås med sin rolle og sit sind. Indimellem må hun få luft ved at råbe højt og lade porcelænet flyve gennem de tomme stuer.Derefter står hun igen ubevægelig som model.Portrætterne af en rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum bliver Vilhelm Hammershøis mest yndede og berømte motiv. Han oplever en stigende anerkendelse og popularitet frem mod sin tidlige død i 1916, og det maleriske tema varieres gang på gang med Ida som den tålmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne på gulvet. Et liv i rygvendt tosomhed.

  • af Svend Brinkmann
    168,95 - 188,95 kr.

    Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv.En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse.Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid?Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder.Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.

  • af Dennis Jürgensen
    98,95 - 198,95 kr.

    En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.

  • af Thomas Rathsack
    103,95 - 168,95 kr.

    Langsomt kommer Plessner til bevidsthed. Det er mørkt, og han befinder sig i en havareret bil med blodet dryppende fra et sår i panden. Han aner ikke, hvor han er. På passagersædet sidder en livløs kvinde, og i en rygsæk finder han en harddisk og en håndfuld reagensglas med vandprøver. Over ham summer himlen pludselig af helikoptere. Lyskegler skærer sig igennem skoven. Instinktivt fornemmer han, at det ikke bare er et biluheld, han er vågnet op fra, men en menneskejagt. Og at han selv og kvinden er byttet.Plessner er blevet kontaktet af en kvinde fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Hun har tilbudt ham et anseeligt beløb for at tage til det nordlige Rusland og afholde et overlevelseskursus for en samling prominente rigmænd – og ved samme lejlighed hjembringe en særlig genstand fra det fjerne russiske område. Plessners mavefornemmelse bød ham egentlig at sige nej til opgaven, men hans ubændige eventyrlyst og en flad tegnebog har gjort, at han har trodset rationale og instinkt.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    98,95 - 133,95 kr.

    Makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i tredje bog i Faber & Pedersens succesfulde krimiserie.Efter sit eksil i Sandsted er Martin Junckersen tilbage i København. Han er ved at blive skilt fra sin kone og er endegyldigt rykket ud af Kartoffelrækkerne og ind i en lille lejelejlighed i Nordvest. Helbredet er heller ikke det bedste.Han er netop vendt tilbage til Personfarlig efter en alvorlig operation, da en ung kvinde findes dræbt på Amager Fælled. Hun er blevet kvalt og efterladt halvnøgen og skændet i et buskads. Hendes tøj er pænt lagt sammen på jorden ved siden af liget. Der er ingen oplagte spor at gå efter. Intet dna. Men drabet prikker til noget i Juncker. Ti år tidligere efterforskede han en lignende sag, men fandt aldrig gerningsmanden. Nu kan han ikke frigøre sig fra tanken om, at det kan være den samme morder.Signe Kristiansen er glad for at have Juncker tilbage. Hun efterforsker et knivdrab, hvor en ung nynazist har mistet livet under en politisk aktion på Nørrebro. To uafhængige sager, indtil der viser sig et opsigtsvækkende personsammenfald.Signe slås stadig med de psykiske senskader efter voldtægten fire år tidligere, hvor en kollega nær havde slået hende ihjel. I smug har hun gået og fulgt sin gerningsmand tæt, og den verserende voldtægtssag puster til ilden. Langsomt indser hun, at hun er nødt til at gøre noget drastisk for at komme videre med sit liv.Kvæler er en oprivende og højaktuel krimi om hævn, ondskab og dødsangst og er tredje selvstændige bind i serien om Martin Juncker.

  • af Iben Albinus
    103,95 - 188,95 kr.

    Sigrid udstationeres i Damaskus for en skandinavisk telegigant i håb om at hjælpe demokratiet på vej i Syrien og efterlader mand og barn i Danmark. Året er 2011, og det arabiske forår spirer. Da regimet tager brutale midler i brug for at slå oprøret ned, siger Sigrid ja til en ikke ufarlig opgave for den danske efterretningstjeneste.I Syrien møder Sigrid samtidig ungdomsveninden Reem, efter en dramatisk begivenhed skilte dem ad i studieårene i København. Nu genforenes de endelig i Damaskus, hvor jasmintræerne blomstrer om kap med håbet om politiske reformer. Men Reem viser sig at stå på den modsatte side i konflikten. Hun leder et sikkerhedsfirma og har tætte bånd til regeringen.Mens Sigrid prøver at gøre det rigtige, fører hun både sig selv og dem, hun elsker, ind i en livsfarlig konspiration og må spørge sig selv: Hvem er ven, og hvem er fjende?Damaskus er en spændingsroman om venskab og forræderi, om kærlighed og krigsforbrydelser og om, hvor forbandet svært det er at være et godt menneske i mødet med ondskab.

  • af Sara Blædel & Mads Peder Nordbo
    103,95 - 188,95 kr.

    Opløst er en ny bestseller krimi af det nye makkerpar Sara Blædel og Mads Peder Nordbo. De 2 elskede krimiforfattere har valgt at gå sammen og glæde læserne med bogen ‘Opløst’. Hvordan føles det blot at vente på at man skal dø? Alt ånder fred og idyl i den charmerende og hyggelige landsby Tommerup på Fyn. Charlotte er en ung kvinde og mor til to små børn. Hun er som altid på vej på arbejde på den lokale folkeskole efter sin morgenmotion i hallen, da hun pludselige forsvinder. Da Charlottes mand ikke kan få fat i hende, går der panik i ham og han frygter, at der er sket det værst tænkelige. Med stor bekymring melder han hende savnet på den nærmeste politistation, der dog møder ham med en vis skepsis. Charlotte har jo kun været savnet i ganske få timer.Charlottes mand er dog overbevist om, at der er tale om en forbrydelse, og det skal dog hurtigt også vise sig, at vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommisær Dea Torp har undervurderet situationen, da der i de efterfølgende dage på mystisk vis forsvinder flere og flere fra den lille landsby, der pludselige ikke er så hyggelig endda. Byen er indhyllet i frygt og Torp og Stark må kæmpe imod tiden for at opklare sagen uden ofre, før det næste uskyldige offer forsvinder.Opløst er en spændingskrimi om den lille landsby på Fyn og dens befolkning, der bliver mindre og mindre og særligt tiden bliver en enorm magtfaktor. Mennesker dør en smertefuld død, og politiet må erkende altid at være et skridt bagud.   Køb bogen ‘Opløst’ af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo som din næste nervepirrende læseoplevelse. Den perfekte bog til sommerlæsningen skrevet af 2 af landets mest læste forfattere. Bogen kan både købes som fysisk bog, e-bog og lydbog. 

  • af Anne Sofie Kragh
    188,95 - 208,95 kr.

    I juni 2019 trådte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet med en ambition om ikke at lade sin regering styre af udefra kommende begivenheder.Otte måneder senere var det præcist, hvad der skete. Corona ramte Danmark, og Mette Frederiksen måtte lægge alle sine planer i skuffen. På et historisk pressemøde 11. marts 2020 lukkede hun landet ned, og derfra var alt ændret.Under hele det dramatiske forløb havde forfatteren Anne Sofie Kragh eksklusiv adgang til statsministeren og hendes nære stab i Statsministeriet og fulgte på tætteste hold, hvordan beslutninger blev taget på rekordtid, og hvordan begivenheder satte sig varige spor i de personer, der var involveret.Relationer blev sat på spidsen – enkelte af dem viste sig at blive helt afgørende for, at statsministeren kunne lede landet igennem krisen. Andre blev til forhindringer.Det første år beskriver, hvordan en statsminister blev til, tog magten på sig og blev hyldet for det – indtil de første kritiske røster begyndte at lyde op til genåbningen af landet. Anne Sofie Kragh har talt med en lang række kilder, herunder statsministeren selv, hendes nærmeste medarbejdere i Statsministeriet, politiske med- og modspillere og andre centrale aktører, for at skabe et nuanceret og helt unikt portræt af Mette Frederiksen som politiker, menneske og statsleder.

  • af Jussi Adler-Olsen
    116,95 - 223,95 kr.

    Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt menneske snart skal dø.I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.

  • af Morten Pape
    188,95 - 223,95 kr.

    Finanskrise og folkemord, et Europa under pres, et forstyrret nødhjælps-system og kernefamiliens kollaps. Morten Pape takler nogle af det 21. århundredes største spørgsmål i sin episke afslutning på Amager-trilogien.Amalie vokser op på Ugandavej blandt Vestamagers endeløse rækker af parcelhuse. Alt er tilsyneladende håbløst normalt i den lille familie. Men indenunder facaden lurer katastrofen.Efter Amagerbankens dramatiske krak i 2011 blæser fundamentet langsomt væk under Amalies familie. Forældrene bliver skilt, familien bliver spredt for alle vinde, og Amalie skal nu forsøge at finde sig selv langt væk fra den idyl og tryghed, hun ellers troede, hun kendte så godt.Da Amalie møder en kvinde, som har overlevet folkemordet i hjemlandet Rwanda, får hun et nyt perspektiv på godhedens mangler og ondskabens uendelige spændvidde. En ondskab, hun selv gradvist erfarer, også har huseret i hendes egen familie …I ruiner er en stort anlagt roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan. Den er tredje og sidste selvstændige bind i Amager-trilogien, som også består af Planen og Guds bedste børn.

  • af Carsten Norton
    188,95 - 232,95 kr.

    Dette er første gang vi forstår den overordnede historie om den mest berømte rockerklub i verden, som har domineret det indenlandske rockermiljø i fire år. Et unikt syn på den lukkede underverden, der ikke anvender samfundets love.Rygmærket med det vingede kranie er for de indviede og symboliserer frihed, broderskab og motorcykler. For de fleste andre mennesker står det for, stoffer, vold, død og ødelæggelse. Hell's Angels er den mest berømte rockerklub i verden. Den blev grundlagt i Californien af ​​piloter, der vendte tilbage fra 2. verdenskrig. Det har været mytologiseret i bøger og film og er blevet mærket som en kriminel organisation i mange lande, og blev etableret i Danmark i begyndelsen af ​​1981. Engle dør aldrig - en historie om Hell Angels i Danmark er en to-bindet dokumentarhistorie. Ved at få adgang til politiets materiale og nationale arkiver samt artikler, film, bøger, vidner, journalister, fotografer, efterforskere og rockere føres læseren ind i en lukket verden, hvor sociale love ikke gælder, og medlemmer er villige til at ryge årtier fængsel eller betale med sit eget liv iført det berygtede rygmærke.Det første bind dækker perioden fra 1957 til 1997 og fortæller historien om de første danske læderjakker, tidlige rockerklubber som Filthy Few, Nomads MC og Galloping Goose samt grundlæggelsen af ​​Unionen og optagelsen i Hells Angels. Denne bog beskriver udviklingen af ​​den danske rocker industri og myndighedernes indsats for at bekæmpe den kriminelle underverden. Denne underverden har øget sin indflydelse og i 1980'erne med Hells Angels krig mod Bullshit og med Store Nordiske Rockerkrig i 1990'erne, mod Bandidos.Gennem refleksioner over specifikke hændelser og blodige opgør, der skildrer fremtrædende figurer af Hells Angels som "Jønke", "Blondie", "Zulu", "Mike", "Ost" og "Ludvig", har politiet efterforsket i lang tid . Bogen er rig på illustrationer, herunder tidligere upublicerede fotos.

  • af Louise Penny & Hillary Clinton
    103,95 - 168,95 kr.

    Fra bestsellerforfatterne Hillary Clinton og Louise Penny kommer en roman med uovertruffen spænding og uovertruffen insider-ekspertise. Den canadiske krimiforfatter Louise Penny spurgte Hillary Clinton: Hvordan vil du beskrive dit værste mareridt i din tid som udenrigsminister? Svaret var en terrorstat. Et land ude af kontrol, som befinder sig i en tilstand af kaos, frygt og håbløshed. Det blev startskuddet på et samarbejde mellem en af verdens bedste krimiforfattere og en af USA’s mest markante ledere. I Tilstand af terror møder vi en idealistisk, men grøn, udenrigsminister, som har tilsluttet sig sin rivals administration; en præsident, der er indsat efter fire år med et amerikansk lederskab, hvor USA har været usynlig på den internationale scene. En række terrorangreb ryster den globale orden, og udenrigsministeren må samle et hold i forsøget på at afsløre en dødbringende konspiration. En sammensværgelse, der er omhyggeligt designet til at udnytte, at den amerikanske regering har mistet føling og er uden magt dér, hvor magten betyder mest.Tilstand af terror er en hæsblæsende thriller om internationale intriger, i en verden af diplomati og forræderi, og giver et sjældent indblik i det globale drama, der udspiller sig bag kulisserne og som kun en politisk insider vil kunne kende til.

  • af Julie Berthelsen, Judith Rothenborg, Elisa Lykke, mfl.
    128,95 - 133,95 kr.

    Tilbage i januar 2021 udgav syv kendte, danske kvinder den dampende hede novellesamling ’KVINDEFANTASIER’ med otte selvstændige, erotiske noveller. Novellesamlingen blev et hit, skabte massiv medieomtale om kvinder og lyst - og har ligget på bestsellerlisten lige siden.Nu kommer opfølgeren, ’KVINDEFANTASIER 2’, hvor et hold nye kvinder har skrevet 10 frække historier. Ideen til den pirrende samling står Manager og PR-agent Elisa Lykke igen for. Hun har selv skrevet to af novellerne og har denne gang inviteret disse otte skønne damer til også at bidrage med hver sin fortælling: Tv-vært Karen-Helene Hjort, skuespiller Mathilde Norholt, direktør og iværksætter Le Gammeltoft, sanger Julie Berthelsen, iværksætter og kogebogsforfatter Ditte Julie, tv-vært Signe Ryge Petersen, skuespiller Judith Rothenborg, sanger og skuespiller Trine GadebergFor at lade fantasien flyde frit fremgår det ikke, hvem der har skrevet hvilken novelle. Det må læseren selv fantasere om …

  • - Erindringer 1940-1972
    af Tom Buk-Swienty
    188,95 - 268,95 kr.

    En historie fortalt af Dronning Margrethe, med forfatteren Tom Buk-Swienty.  Bogen er et glimrende erindringsværk, hvor vi får enestående blik ind i Dronning Margrethes formative år. En veloplyst og finurlig fortælling. Undervejs - Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty, udgives af politikens forlag.Bogens handlingsforløb er i tiden, før Margrethe blev dronning. På en kold dag i januar 1972, var der en ung kvinde, som tråde ud i det frysende vejr på balkonen på Christiansborg Slot og blev udråbt til Danmarks næste regent. Vi får gennem bogens række af historier, fortalt forløbet op til denne dag. Mange spørgsmål rejses i ‘Undervejs’. Spørgsmål som former sig ind til 14 rørende samtaler mellem hendes Hendes Majestæt Dronning Margrethe og forfatteren af bogen, Tom Buk-Swienty. Det er et værk som udgives i forbindelse med Dronningens 50-års regeringsjubilæum.Den unge Margrethe levede i en tidsalder hvor alt var anderledes i forhold til i dag. Hun voksede op under Besættelsen, i en familie som er forbundet med Gorm den Gamle og mange af Europas store kongehuse. Hun voksede op i en verden af barnepiger, adjudanter, kabinetssekrætere, hofchefer og kammerherrer. For ikke at snakke om familiens tre slotte, jagthus, Kongeskibet af Danmark, en pigeskole i København og en kostskole i England. Hun havde en rig opvækst med utrolig mange forskellige omgivelser. ‘Undervejs’ tager os gennem det unge liv af Dronning Margrethe, som viser hende i et sansende og videbegærligt perspektiv. Hun er en person som går til livet med åbent og nysgerrigt sind. I hendes unge dage, studerede hun på universiteter i København, Aarhus, London og Paris. Hun faldt hurtigt over arkæologi, som hun forelskede sig i, hvor hun tog på udgravninger i eksotiske lande. En utrolig dannet person i en ung alder, som allerede dengang havde oplevet mere end de fleste personer, oplever i hele deres liv. Hun tog på mange dannelsesrejser rundt omkring i verdenen, og det åbnede hendes sind op. Under hendes rejser blev der skrevet breve frem og tilbage mellem menneskene i hendes liv, og rejsebrevene offentliggøres her i ‘Undervejs’. Et unikt syn på en karismatisk person med et blik ind i kærlighedslivet. Som prinsesse mødte hun en fransk diplomat ved grev Henri de Monpezat i London, og det udspillede sig til en kærlighedshistorie. Tom Buk-Swienty gør et glimrende job i, at stille spørgsmål undervejs, der giver Dronningen et dybere kig ind i sig selv, og mulighed for en større samtale. Humor, selvironi og fortælleglæde er hendes glimrende træk. Hun er ærlig og får en gang imellem tårer i øjne som giver bogen dens hudløs ærlige udtryk.

  • - Turen går til dansk fodbold
    af Morten Bruun
    188,95 kr.

    Dansk fodbold er Morten Bruuns hjemmebane. Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun elsker at være på de danske stadioner og at bevæge sig rundt blandt det danske fodboldfolk. Ikke kun på grund af spillet. I lige så høj grad på grund af fortællingerne. Hvordan kan FC Midtjylland fra den jyske hede overgå Brøndby og FC København? Hvorfor er AGF stadig en storklub? Og hvad er det med AaB og OB? Hvorfor går de i dvale, hver gang de har vundet et mesterskab? I denne bog beretter Morten Bruun ikke kun om de store klubber. Han fortæller også om Frederikshavns storhedstid. Om de amagerkanske lokalopgør. Om saftkongens landsbydrenge, der blev danske mestre. Om ildsjælen, der rykkede Aarhus Fremad fra serie 3 til Superligaen og endte med at tage sit eget liv.Et fodboldhold kan være med til at skabe en bys eller en landsdels historie. Det kan skabe trøst, frustration og eufori. Er det den aristokratiske fodboldklub, der gør Vejle mere attraktiv end Horsens? Hvad gjorde det ved Viborgs fodboldsjæl, at byens håndboldpiger var de bedste i verden? Blev klubberne på Lolland/Falster ofre for en samfundsudvikling?I Kampdag besøger Morten Bruun de 43 mest betydningsfulde klubber i Danmark og taler med en række nøglepersoner. Alt sammen i jagten på klubbernes lokale identitet. Forskellene er større, end man skulle tro, men der er også fællestræk: Ambitioner, handlekraft, håb, drømme og stolthed.Turen går til dansk fodbold. Og læseren er med. Hele landet rundt.

  • af Stine Bolther & Line Holm
    113,95 - 188,95 kr.

    En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.

  • af Sara Blædel
    116,95 - 218,95 kr.

    En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.Elins død er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    158,95 - 188,95 kr.

    En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.

  • af Hanya Yanagihara
    138,95 - 188,95 kr.

    Året er 1893, og New York er en del af de Frie Stater, hvor man skal kunne elske hvem man vil. Men da en skrøbelig efterkommer af en fornem familie drages af en charmerende, fattig musiklærer, møder han modstand. På Manhattan i 1993, midt under AIDS-epidemien, bor en ung hawaiiansk mand sammen med sin ældre, rigere partner og er tvunget til at skjule sit barndomstraume. Og i 2093, i en totalitær verden plaget af sygdom, forsøger barnebarnet af en berømt forsker at løse mysteriet om sin mands forsvinden.Tre fortællinger samles i Til paradis i en medrivende symfoni, mens tilbagevendende temaer og motiver uddyber og beriger hinanden: Et rækkehus i Washington Square Park i Greenwich Village; pandemier og deres behandlinger; rigdom over for elendighed; længslen efter at finde et jordisk paradis, og den gradvise erkendelse af, at det ikke kan eksistere. Både romanens figurer og bogens Amerika forenes i et opgør med de egenskaber, der gør os til mennesker: Frygt, kærlighed, skam, nød og ensomhed.Til paradis er en fin de siècle-roman om det amerikanske eksperiment, en mesterligt orkestreret fortælling om vores behov for at beskytte dem, vi elsker, og den smerte vi føler, når vi ikke kan.

  • af Jens Henrik Jensen
    208,95 - 228,95 kr.

    Sjette bind i serien om krigsveteranen OXEN.Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.Da den forhenværende PET–chef Axel Mossman rækker ud efter deres hjælp til en simpel opgave, ligner det en kærkommen afveks­ling fra alle spekulationer.Franck og Oxen skal sammen med Mossman bistå de danske skatte­myndigheder med et hemmeligt køb af oplysninger fra en bank– lækage i Panama.Sideløbende arbejder de sammen med den unge betjent Sally Finnsen for at nå helt til bunds i den gamle sag, der stadig piner dem.Da de efter møjsommeligt arbejde endelig kommer på sporet af en mystisk drabsmand, udfordrer de intetanende store, usynlige kræfter.Hvorfor vil nogen for enhver pris vil holde hånden over en morder? Hvad har Panama–sagen med det hele at gøre? Og hvorfor lyver deres gamle allierede, Mossman?Jagten på svar bringer dem i livsfare ...

  • af Jussi Adler-Olsen
    233,95 - 253,95 kr.

  • af Michael Katz Krefeld
    188,95 - 218,95 kr.

    En forårsdag bliver Ravns bedste venner Eduardo og Belindas lille søn bortført af en psykisk syg kvinde, men heldigvis finder de hurtigt drengen i live, og kvinden bliver anholdt. Ved et tilfælde lander sagen på det advokatkontor, hvor Ravn er blevet hyret som efterforsker, og modvillig får han til opgave at assistere i forsvaret af kvinden. Affæren tager dog en uventet drejning, da det under varetægtsfængslingen viser sig, at hun har været udsat for bestialske eksperimenter, der har skadet hendes hjerne, og at hun måske faktisk er uskyldig. Langsomt får Ravn viklet sig dybere og dybere ind i sagen, der fører ham tilbage til et af psykiatriens mørkeste kapitler, men også på sporet af en skruppelløs organisation, der ikke skyr nogen midler for at bevare hemmeligheden om deres projekt og ikke mindst om ... Terminalen.Terminalen er ottende selvstændige bog i den anmelderroste bestsellerserie om privatdetektiven Thomas ’Ravn’ Ravnsholt, der bor sammen med sin bulldog, Møffe, på en båd i Christianshavns Kanal.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.