Bag om Frederik 5.
Da billedkunstnere i 2020 kastede en buste af Frederik 5. i havnen i København, dukkede kongen paradoksalt nok op til overfladen. Mange danskere havde ellers glemt ham. Men nu skulle den døde konge altså holdes ansvarlig for kolonitid og slaveri. Og var han ikke bare en liderlig alkoholiker?
Det kendetegner mange fortællinger om Frederik 5., at han drak for meget til at lede Danmark. Denne første biografi om kongen tegner et mere nuanceret billede af ham. Hans regeringstid var den mest stabile under enevælden, og nye kildestudier afslører hidtil ukendte sider af Frederik 5., der havde ambitioner om at blive samlingspunkt for befolkningen.
Det lykkedes. Den folkekære monark blev et symbol på statsmagten og rokokoens kendte ansigt i Danmark. Men Frederik 5. så også ud over landets grænser og lod sig inspirere af et Europa præget af sanselighed, nydelse og oplysningstid.
Vis mere