Gengangere

Ibsens skuespil i tre akter blev første gang udgivet i 1881. Stykkets behandling af utroskab, kønssygdomme og dobbeltmoral i det borgerlige ægteskab har gjort det til et af Ibsens mest kontroversielle værker, men også et af hans mest fuldendte og oftest spillede stykker. Gengangere kan sammenlignes med en græsk tragedie, men udspiller sig blandt almindelige mennesker i det vestlige Norge. Dramaet handler om fru Alving, som åbner et asyl i sin afdøde mand, kaptajn og kammerherre Alvings navn. Hun får hjælp af pastor Manders, barndomsven og præst af kaptajn Alving, til at administrere de økonomiske forhold. Fru Alving er lykkelig over at hendes søn, Oswald, er vendt hjem fra det store udland på ubestemt tid. Som dramaet udvikler sig, viser det sig at kaptajn Alving var en synder, som skejede ud og førte en dårlig livsstil. Fru Alving påtog sig opgaven at dække over denne adfærd, efter hun forsøgte at forlade Alving til fordel for præsten, efter et års ægteskab. Manders førte pligten over lykken, og overtalte fru Alving til at vende tilbage, hvorefter fru Alving begyndte at holde kaptajn Alvings livsstil skjult. Men alle løgnene blotlægges til slut og stykket ender uforløst i typisk Ibsensk stil.