Hun rev sønderjyske børn ud af ørnens klør

Henriette Gubi (1856-1894) havde alle odds imod sig, men formåede alligevel at sætte sit præg på mange sønderjyske børn i tiden fra 1891-1894. Årene var midt i udlændighedstiden, og det danske sprog truedes af det store sprog sydfra. Henriette Gubi rejste som vandrelærerinde fra gård til gård og underviste børnene i dansk sprog og dansk kultur.
Sønderjydernes førstemand H. P. Hanssen var medvirkende til hendes første jobs i 1891 på gårde på Als og Sundeved. Da vandrelærer Kasper Jensen af de tyske myndigheder fik undervisningsforbud i Midtlandet byttede han og Henriette, så hun blev lærerinde i Geestrup og Mandbjerg ved Toftlund.
De tyske myndigheder var på nakken af Henriette Gubi. Amtsforstander Krause i Toftlund var irriteret på hende og kaldte hende et stædigt kvindemenneske. Han følte at hun drillede ham.
Efter sommerferien i 1893 fik hun brev fra amtsforstanderen: Det er ikke ulovligt at undervise, men det er ulovligt at have undervisning som et erhverv.
Henriette Gubi nåede at blive en højt respekteret lærerinde, inden sygdom indhentede hende før hun fyldte 38 år. Den 3. juli 1894 måtte hun aflyse sin deltagelse i folkefesten på Skamlingsbanke dagen efter. Hendes feber var stigende og doktoren stillede diagnosen, tyfus. Henriette Gubi døde den 14. juli 1894 på Gram Sygehus