Bag om Krydderurter - Camillas køkkenhave
I denne mini ebog fortæller Camilla Plum om alt, hvad der er værd at vide om krydderurter, og vi får en af hendes bedste opskrifter med krydderurter.
"De er da bare det dejligste, alle de smukke, frodige krydderurter, som fylder sjælen med minder, næsen med duft, maden med liv. Man bliver så dygtig med krydderurter, de løfter og bærer og støtter og giver krudt og kraft til hver eneste frikadelle, der i sommerens anledning bliver krydret med timianblomster. Kartoffelmadderne drukner i en lavine af purløg med blade så tykke som blyanter. Persillesaucen bliver så tyk og duftende grøn af finthakket persille, som den altid burde være, fordi der er så meget persille derude. De nye kartofler får ikke bare det høflige drys grønt, man giver dem af vane, men håndfulde af løvstikke, kørvel, mynte og dild."
Vis mere