Most

I debutromanen Most (1972) træder Cecilie Løveids eksperimenterende prosa frem som en mosaik over menneskelige længsler og tilknytningsforhold: ømt, hårdtslående, legende, idet livet på øen Most, i ”paraplybyen” på fastlandet og rundt i Hardangerlandskabet skildres i skiftende synsvinkler. Sætningernes cool, henslængte ordknaphed og dramatiske skift udforsker prosaens grænseland og skaber en ofte stakåndet rytme, med stærke, koncentrerede billeder, hændelser og sansninger. Prosa som springer, skaber kæder af associationer, samler brudstykker op og serverer lyriske maggiterninger og hæsblæsende dramatik!
Most er et landkort med regnvejrsglatte fortov, fjeld, der skal sprænges, fattige fiskelejer og gule marker på en ø. Fortællingerne om Wesley og Veslemøy, Marit, Inger og Vigdis, Havmanden Frikk og alle de andre, er æblerne der triller på vejen, bådene der glider forbi, de saftige strenge, der forbinder kortets knudepunkter og sætter landskaberne i bevægelse. De kigger såret efter hinanden, spytter, elsker, strejfer hinanden i et kort øjeblik. Det er et værk, der kalder på overgivelse, lokker på vildveje, prikker på tungen, provokerer.
Cecilie Løveid (f. 1951) er en prisbelønnet norsk forfatter og dramatiker. Most er hendes viltre og genrebrydende debut fra 1972. Hun har udgivet en lang række prosaværker, digtsamlinger og skuespil, senest Jeg er SYLv i 2023, der blev opsat på Nationaltheatret i Oslo.