Rejsen til Indus

Bogens første bind handler om en dreng, der bliver sendt på en alternativ kostskole, som har et langt rejseforløb til Østen inkluderet i sit program. Det bliver hurtigt klart for familien, at dette skolesystem er noget helt andet, end hvad man kunne forestille sig. Trods advarsler fra flere kanter er der ingen, der klarer at stoppe den rejse, som så småt er begyndt på en nedlagt gård i Nordjylland. Her arbejder eleverne ustandseligt, mens de bliver udsat for ekstrem social kontrol og hjernevask, som er et evigt tilbagevendende tema, når det gælder Tvinds radikale pædagogik.
Det lykkedes forbavsende godt at sammenstuve eleverne i en tæt lukket gruppe, som for rejsens skyld opgav deres individuelle frihed og lod sig indhylle i et system, som opslugte enhver, der ikke nåede at hoppe af i tide.
Rejsens formål blev efterhånden totalt uoverskueligt, samtidig med at håbet og indsatsen aldrig ville kunne indfries.

Uddrag af bogen
Jeg blev temmelig chokeret, første gang jeg så Jane for fuld udblæsning. Det var en meget stor kontrast til det, jeg havde set af hende i starten. Huden blev rød, stemmen blev hæs, og kroppen rystede, som om hun var ved at eksplodere hvert øjeblik. De kunne være venlige det ene øjeblik, men rasende det andet, og det på grund af ting, som ikke var gået udover dem personligt. De lod dog i hvert fald til at tage det dybt personligt, når fællesmødet stod på.
Efter sådan et raseriudbrud var vi nærmest lamslåede og sad der lydige og nikkede. Den slags udbrud var heldigvis sjældne, men de havde en effekt; nemlig at vise hvad vi kunne forvente, hvis ikke …

Om forfatteren
Jákup Hans Heinesen er født i 1969 i Torshavn på Færøerne. Han er uddannet som styrmand og adjunkt. Efter Tvind sejler han på langfart, bliver havnearbejder, værftsarbejder, brobisse, orlogsgast og til sidst styrmand i Norge, hvor naturen og vidderne kalder til en ny tilværelse som fjeldvandrer, jæger, hundeavler, slædekusk, guide og tolk.