Bag om Sådan bliver du elitefodboldspiller
Det er ikke kun store talenter, som bliver elitefodboldspillere. Langtfra. Med den rigtige træning kan man komme langt. I bogen her lærer du at styrke din vilje og udvikle din teknik og din taktiske forståelse. Du lærer om fysisk træning, mad og drikke og sovevaner. Kort og godt: det hele.
Jens Bangsbo krydrer viden og øvelser med historier fra den professionelle verden, hvor han har trænet nogle af verdens bedste fodboldspillere i store internationale klubber.
Jens Bangsbo er professor i arbejds- og træningsfysiologi på Københavns Universitet og samtidig assistenttræner for italienske Atalanta. Han har desuden været assistenttræner i Juventus i tæt samarbejde med Carlo Ancelotti og Marcello Lippi, hvor de vandt italienske mesterskaber og nåede Champions League-finalen. Jens Bangsbo var assistent for Morten Olsen med landsholdet i forbindelse med EM- og VM-slutrunder og er FIFA-, UEFA- og AFC-instruktør og UEFA-pro-licens-træner.
Vis mere