Skyggen foran mig

En mand bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.
”Okay, tænker jeg. Jeg er ædru alkoholiker. Ikkeryger. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Jeg er 52 år. Jeg vejer 75 kilo plus minus. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Ikkeryger. Jeg er løsladt. Jeg er ædru. Jeg er clean. Jeg er drabsmand. Jeg er min ven Mikaels ven. Jeg er ikke ung. Jeg er nøgen. Plus minus. Jeg nikker derinde, nikker til mig selv i spejlet. Så er det altså sådan nu, en slags status.”