Usynlighedskappen

Cui bor i Beijing, hvor alle gør hvad de kan for at hustle sig til succes i takt med, at deres forbrug af ligegyldige varer stiger. I omverdenens øjne er han en taber. Midt i 40’erne, skilt, barnløs og indlogeret hos sin søster – hvis mand er besat af at få ham smidt ud – i en lejlighed i udkanten af byen med en stor revne i væggen, som nordenvinden blæser igennem. Det eneste han virkelig bryder sig om er Beethoven og vintage højtalere, og han tjener til dagen og vejen ved at bygge tilpassede, gammeldags forstærkere til rige audio-fanatikere.
En dag får han et tip fra en gammel ven om en speciel opgave: en mystisk mand der bor i en stor villa, og udstråler en slet skjult brutalitet, ønsker at få installeret “verdens bedste stereoanlæg”. Det er ikke en opgave uden ricisi, men hvis bare han ikke stiller for mange spørgsmål…
Som du ved, lever jeg af at bygge rørforstærkere. Hvis man tæller sammen, er der højst tyve mennesker i Beijing der kalder det her deres levevej. Det er formentlig den mest uanselige branche i nutidens Kina. Det underlige er at selvom vi alle sammen kender hinanden, undgår vi for alt i verden at have noget med hinanden at gøre. Vi hverken undergraver eller promoverer hinanden og kommer aldrig med upassende kommentarer om hinandens evner. I stedet forsøger vi hver især at værne om den begrænsede kundekreds der opretholder vores eksistens. Langt de fleste i det her samfund er stort set uvidende om os. Men det er faktisk helt fint. Vi har også selv mere end god grund til at ignorere samfundet, skjule os i de mørke sprækker og finde tilfredsstillelse i vores usynlige liv.
Ge Fei (Liu Yong) (1964), regnes for en af 80’erne og 90’ernes prominente forfattere inden for den eksperimenterende, kinesiske avantgarde fiktion. Flock of Brown Birds, Usynlighedskappen og den store Jiangnan-trilogi har alle fået en stor læserskare i Kina, og Ge Fei har bl.a. modtaget Lu Xun Litteraturpris i 2014 og Mao Dun-prisen for fiktion i 2015.