Bag om Vilhelms værelse
Genudgivelse med nyt omslag.
Tove Ditlevsens sidste roman, Vilhelms værelse, står som en kraftfuld og tragisk afslutning på et stort forfatterskab. Den psykisk ustabile børnebogsforfatterinde Lise Mundus og den hidsige avismand Vilhelm har gennem de sidste 20 år har befundet sig i et stormfuldt og opslidende ægteskab, der når sin endelige afslutning, da Vilhelm forlader hjemmet med elskerinden Mille.
Denne selvbiografiske roman om et inferno af et ægteskab tager os med ind i skilsmissen, hvor ømhed og galskab huserer, hvor moderskabet og selvmordet står som modsætninger, og hvor kærligheden ikke kan overvinde alt.
Filmen Toves værelse har biografpremiere i juni 2023. Den er inspireret af Vilhelms værelse og skildrer det stormombruste ægteskab mellem Tove Ditlevsen og Victor Andreasen. Filmen er baseret på det populære teaterstykke af samme navn, og det er igen Paprika Steen og Lars Brygmann i rollerne.
Vis mere