Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Krimi og spænding

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Krimi og spænding
  • af Max Seeck
    114,95 - 138,95 kr.

    "Den trofaste læser" er første bind i en storserie fra Nordens nye krimikonge.Den unge efterforsker fra Helsinkis politi, Jessica Niemi bliver sat på opklaringen af en meget usædvanlig drabssag: Krimiforfatteren Roger Koponens kone findes myrdet siddende alene ved spisebordet derhjemme, klædt i en sort aftenkjole og med ansigtet stivnet i et bizart smil. Hvad der ved første øjekast ligner en forstyrret persons absurde værk, viser sig at være det første i en række rituelle mord – som alle følger et mønster hentet fra Koponens berømte trilogi. Jessica Niemi og hendes team arbejder på højtryk for at forhindre flere døde, men gerningsmanden er altid et provokerende skridt foran. Hvad angår motivation for disse grusomheder, famler politiet helt i blinde. Indtil det går op for dem, at ofrene alle sammen ligner Jessica Niemi skræmmende meget ... Er det her personligt? Om forfatteren:Max Seeck er trods sit tyske navn pære finsk og bor i Helsinki. Oprindeligt har han arbejdet med marketing, men skriver nu på fuldtid og regnes som en de mest succesrige finske thrillerforfattere. "Den trofaste læser" er hans internationale gennembrud.

  • af Dennis Jürgensen
    98,95 - 198,95 kr.

    En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.

  • af Thomas Rathsack
    103,95 - 168,95 kr.

    Langsomt kommer Plessner til bevidsthed. Det er mørkt, og han befinder sig i en havareret bil med blodet dryppende fra et sår i panden. Han aner ikke, hvor han er. På passagersædet sidder en livløs kvinde, og i en rygsæk finder han en harddisk og en håndfuld reagensglas med vandprøver. Over ham summer himlen pludselig af helikoptere. Lyskegler skærer sig igennem skoven. Instinktivt fornemmer han, at det ikke bare er et biluheld, han er vågnet op fra, men en menneskejagt. Og at han selv og kvinden er byttet.Plessner er blevet kontaktet af en kvinde fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Hun har tilbudt ham et anseeligt beløb for at tage til det nordlige Rusland og afholde et overlevelseskursus for en samling prominente rigmænd – og ved samme lejlighed hjembringe en særlig genstand fra det fjerne russiske område. Plessners mavefornemmelse bød ham egentlig at sige nej til opgaven, men hans ubændige eventyrlyst og en flad tegnebog har gjort, at han har trodset rationale og instinkt.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    98,95 - 133,95 kr.

    Makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i tredje bog i Faber & Pedersens succesfulde krimiserie.Efter sit eksil i Sandsted er Martin Junckersen tilbage i København. Han er ved at blive skilt fra sin kone og er endegyldigt rykket ud af Kartoffelrækkerne og ind i en lille lejelejlighed i Nordvest. Helbredet er heller ikke det bedste.Han er netop vendt tilbage til Personfarlig efter en alvorlig operation, da en ung kvinde findes dræbt på Amager Fælled. Hun er blevet kvalt og efterladt halvnøgen og skændet i et buskads. Hendes tøj er pænt lagt sammen på jorden ved siden af liget. Der er ingen oplagte spor at gå efter. Intet dna. Men drabet prikker til noget i Juncker. Ti år tidligere efterforskede han en lignende sag, men fandt aldrig gerningsmanden. Nu kan han ikke frigøre sig fra tanken om, at det kan være den samme morder.Signe Kristiansen er glad for at have Juncker tilbage. Hun efterforsker et knivdrab, hvor en ung nynazist har mistet livet under en politisk aktion på Nørrebro. To uafhængige sager, indtil der viser sig et opsigtsvækkende personsammenfald.Signe slås stadig med de psykiske senskader efter voldtægten fire år tidligere, hvor en kollega nær havde slået hende ihjel. I smug har hun gået og fulgt sin gerningsmand tæt, og den verserende voldtægtssag puster til ilden. Langsomt indser hun, at hun er nødt til at gøre noget drastisk for at komme videre med sit liv.Kvæler er en oprivende og højaktuel krimi om hævn, ondskab og dødsangst og er tredje selvstændige bind i serien om Martin Juncker.

  • af Iben Albinus
    103,95 - 188,95 kr.

    Sigrid udstationeres i Damaskus for en skandinavisk telegigant i håb om at hjælpe demokratiet på vej i Syrien og efterlader mand og barn i Danmark. Året er 2011, og det arabiske forår spirer. Da regimet tager brutale midler i brug for at slå oprøret ned, siger Sigrid ja til en ikke ufarlig opgave for den danske efterretningstjeneste.I Syrien møder Sigrid samtidig ungdomsveninden Reem, efter en dramatisk begivenhed skilte dem ad i studieårene i København. Nu genforenes de endelig i Damaskus, hvor jasmintræerne blomstrer om kap med håbet om politiske reformer. Men Reem viser sig at stå på den modsatte side i konflikten. Hun leder et sikkerhedsfirma og har tætte bånd til regeringen.Mens Sigrid prøver at gøre det rigtige, fører hun både sig selv og dem, hun elsker, ind i en livsfarlig konspiration og må spørge sig selv: Hvem er ven, og hvem er fjende?Damaskus er en spændingsroman om venskab og forræderi, om kærlighed og krigsforbrydelser og om, hvor forbandet svært det er at være et godt menneske i mødet med ondskab.

  • af Sara Blædel & Mads Peder Nordbo
    103,95 - 188,95 kr.

    Opløst er en ny bestseller krimi af det nye makkerpar Sara Blædel og Mads Peder Nordbo. De 2 elskede krimiforfattere har valgt at gå sammen og glæde læserne med bogen ‘Opløst’. Hvordan føles det blot at vente på at man skal dø? Alt ånder fred og idyl i den charmerende og hyggelige landsby Tommerup på Fyn. Charlotte er en ung kvinde og mor til to små børn. Hun er som altid på vej på arbejde på den lokale folkeskole efter sin morgenmotion i hallen, da hun pludselige forsvinder. Da Charlottes mand ikke kan få fat i hende, går der panik i ham og han frygter, at der er sket det værst tænkelige. Med stor bekymring melder han hende savnet på den nærmeste politistation, der dog møder ham med en vis skepsis. Charlotte har jo kun været savnet i ganske få timer.Charlottes mand er dog overbevist om, at der er tale om en forbrydelse, og det skal dog hurtigt også vise sig, at vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommisær Dea Torp har undervurderet situationen, da der i de efterfølgende dage på mystisk vis forsvinder flere og flere fra den lille landsby, der pludselige ikke er så hyggelig endda. Byen er indhyllet i frygt og Torp og Stark må kæmpe imod tiden for at opklare sagen uden ofre, før det næste uskyldige offer forsvinder.Opløst er en spændingskrimi om den lille landsby på Fyn og dens befolkning, der bliver mindre og mindre og særligt tiden bliver en enorm magtfaktor. Mennesker dør en smertefuld død, og politiet må erkende altid at være et skridt bagud.   Køb bogen ‘Opløst’ af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo som din næste nervepirrende læseoplevelse. Den perfekte bog til sommerlæsningen skrevet af 2 af landets mest læste forfattere. Bogen kan både købes som fysisk bog, e-bog og lydbog. 

  • af Jussi Adler-Olsen
    116,95 - 223,95 kr.

    Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt menneske snart skal dø.I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.

  • af Jens Henrik Jensen
    116,95 - 188,95 kr.

    Modstræbende er den tidligere jægersoldat Niels Oxen begyndt i behandling for den PTSD, der har martret ham i mange år. En kvindelig militærpsykolog vækker hans tillid – og måske andre næsten glemte følelser i ham. Oxen indvilliger, da hun foreslår ham at være leder og mentor for en gruppe PTSD-ramte veteraner på en overlevelsestur til en afsidesliggende shelterplads.En gammel kending venter på Oxen, da han kommer hjem: Mossman fra PET. Han er modvilligt gået på pension, men er sendt i byen for at bede Oxen hjælpe PET i en sprængfarlig sag: Et antal krigsveteraner er blevet likvideret flere steder i landet, og der er brug for Oxens kompetencer som erfaren soldat og som skarpsindig efterforsker.Da Oxen går ind i den mystiske sag, genforenes han med sin gamle makker og ven Margrethe Franck fra PET, og de to forsøger sammen at forbinde ofrene og rede den omfattende sags mange tråde ud.Midt i efterforskningen mister Margrethe Franck pludselig forbindelsen til Oxen. Han er tilsyneladende forsvundet fra jordens overflade, og hun indleder en desperat eftersøgning af Oxen, mens han for sin del kæmper en kamp på liv og død blandt tilsyneladende ukendte fjender, der ikke regner menneskeliv for noget.Gladiator er en nervepirrende krimi om ufattelig grusomhed og om fortidens synder – og gode gerninger.

  • af Michael Katz Krefeld
    95,95 - 139,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har d. 9. Oktober 2021, udgivet endnu en bog, som en del af Ravn-serien! Den er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof, med hele 400 sider i alt. Imperiet er den syvende bog i serien. Advokaten Miriam Østergaard, kontakter Ravn, og vil hyre ham til en unik  sag. Christiane Saxenholm en rigmandsdatter, som oftest befinder sig i en skandale, er blevet kidnappet og Ravn skal hjælpe med, at bringe løsesummen på 3 millioner.. Det er starten på en intens og blodig magtkamp, der handler om, at tage kontrol over et finansimperium som er vurderet til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Det er en kamp som dræner Saxenholm-familien for penge og energi. Imperiet er en bog om den smarte privatdetektiv Thomas “Ravn” Ravnsholdt. Du finder hvert bog i bindet som en selvstændig bog, med nye historier. Forfatteren Michael Katz Krefeld har modtaget adskillige priser for sine værker og har gang på gang, vist os læsere, at hans historier er fyldt med spændende krimifortællinger. En utrolig solid forfatter med gode værker!

  • af Louise Penny & Hillary Clinton
    103,95 - 168,95 kr.

    Fra bestsellerforfatterne Hillary Clinton og Louise Penny kommer en roman med uovertruffen spænding og uovertruffen insider-ekspertise. Den canadiske krimiforfatter Louise Penny spurgte Hillary Clinton: Hvordan vil du beskrive dit værste mareridt i din tid som udenrigsminister? Svaret var en terrorstat. Et land ude af kontrol, som befinder sig i en tilstand af kaos, frygt og håbløshed. Det blev startskuddet på et samarbejde mellem en af verdens bedste krimiforfattere og en af USA’s mest markante ledere. I Tilstand af terror møder vi en idealistisk, men grøn, udenrigsminister, som har tilsluttet sig sin rivals administration; en præsident, der er indsat efter fire år med et amerikansk lederskab, hvor USA har været usynlig på den internationale scene. En række terrorangreb ryster den globale orden, og udenrigsministeren må samle et hold i forsøget på at afsløre en dødbringende konspiration. En sammensværgelse, der er omhyggeligt designet til at udnytte, at den amerikanske regering har mistet føling og er uden magt dér, hvor magten betyder mest.Tilstand af terror er en hæsblæsende thriller om internationale intriger, i en verden af diplomati og forræderi, og giver et sjældent indblik i det globale drama, der udspiller sig bag kulisserne og som kun en politisk insider vil kunne kende til.

  • af Ken Follett
    148,95 - 293,95 kr.

    .“Aldrig” er en roman, om alt det, der aldrig må ske, men som Ken Follett skriver op til at lyde meget sandsynligt. Verden er mere farlig, end de fleste tænker, og det er fascinerende og læseværdigt, men også ganske uhyggeligt - BØRSENKen Follets skræmmende undergangs-thriller sender gys gennem krop og sjæl (…) Med et imponerende overblik og stor udenrigspolitisk indsigt samler Follett trådene, så truslen mod verdensfreden bliver meget nærværende - BERLINGSKEFollett har som sædvanlig styr på alle de tekniske og historiske kendsgerninger. De formidles i en letflydende og letfordøjelig prosa og en dialog, der sørger for, at læseren føler sig informeret men ikke patroniseret - JYLLANDS-POSTENKen Follett er tilbage i storform med en hæsblæsende og højaktuel spændingsroman i verdensklasse. ALDRIG er en fortælling om helte og skurke, menneskesmuglere og elitesoldater, svækkede politikere og opportunistiske oprørere: en nervepirrende fortælling om alt det, der aldrig må ske.I Saharørkenen er to efterretningsagenter på sporet af en magtfuld gruppe terrorister. Ustandseligt sætter de livet på spil – og da de hovedkulds forelsker sig i hinanden, får det fatale følger. Ikke langt derfra kommer en smuk, ung enke i klammeri med menneskesmuglere under sin illegale rejse til Europa, og en mystisk mand kommer hende til undsætning. Men er han virkelig den, han giver sig ud for at være?I Kina udfordrer en ambitiøs embedsmand den gamle garde af kommunistpartiet, der muligvis er ved at føre landet og dets tætteste militære allierede, Nordkorea, ud på katastrofekurs.Og i USA navigerer Pauline Green, landets første kvindelige præsident, behændigt mellem terroristangreb, ulovlig våbenhandel og smædekampagner. Men da en uforudset handling skaber en kædereaktion, bliver USA og verdens øvrige stormagter fanget i et skæbnesvangert spil, og efterhånden som begivenhederne tager fart, kan ingen standse det uundgåelige …Pressen skriver:»Medrivende og skræmmende virkelighedstro«– Lawrence H. Summers, tidligere amerikansk finansminister

  • af Cilla & Rolf Börjlind
    119,95 - 190,95 kr.

    Sverige, december 2020. Gråvejret og covid-19 holder landet i et jerngreb. Et lys skimtes i mørket, da det meddeles at den første vaccine er godkendt af EU.Olivia Rönning er forsvundet. Hendes kollega ved den national operative afdeling, Lisa Hedqvist, indser hurtigt, at hun må være forsvundet mod sin vilje.     Da Tom Stilton hører, hvad der er sket, beslutter han sig for at bryde sin selvvalgte corona-karantæne i Skærgården. Sammen følger Lisa og Tom sporene til en ensomt beliggende hytte. Men da de når frem, står hytten i flammer, og senere findes en forkullet kvindekrop i resterne af huset. Er det Olivia?     Mette Olsäter, deres pensionerede chef, er udnævnt til national sikkerhedskoordinator for levering af covidvaccinen. Men der er tydeligvis nogen, der er villige til at gøre alt for at sabotere transporten.Den barmhjertige samaritaner er den syvende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.

  • af Stine Bolther & Line Holm
    113,95 - 188,95 kr.

    En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.

  • af Leif Davidsen
    98,95 - 211,95 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • af Julie Hastrup
    113,95 - 188,95 kr.

    Niende bind i serien om Rebekka Holm. Gro er vild med at bo på Ungdomsøen sammen med andre unge. De arrangerer events på den lille ø uden for Københavns Havn, og da de en dag skal holde fest for et populært politisk parti, kommer Gros gode veninde Frida ud på øen for at hjælpe til. Men næste morgen er Frida væk. Er hun sejlet tilbage til København sammen med nogen?Da Frida findes død, er det REBEKKA HOLM, drabsefterforsker ved Københavns Politi, der bliver kaldt ud. Rebekka slikker sårene, efter at hendes svenske kæreste har brudt med hende, men bliver straks dybt opslugt af det tragiske dødsfald og nægter at give op, da hendes chef vil lukke sagen som en ulykkelig ung kvindes selvmord. En dygtig og dedikeret retsmediciner leder Rebekka på sporet af, at noget er gået helt galt op til Fridas død, og snart leder hun indædt efter en djævelsk gerningsmand gemt bag navnet Diabolus. Hvem er han? Hvor har Frida mødt ham? Og hvorfor begynder de, der kendte Frida, også at dø?Alle spor ender blindt – lige indtil Rebekka får hjælp fra højst uventet kant.KRYB er en uhyggelig aktuel krimi om ond magt, gammelt venskab og sårbarhed, der går i arv. Og om en morder, som er klar til at ofre alt og alle, for aldrig at blive afsløret.

  • af Sara Blædel
    116,95 - 218,95 kr.

    En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.Elins død er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    158,95 - 188,95 kr.

    En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.

  • af Lars Kepler
    148,95 - 267,95 kr.

    Sveriges værste seriemorder er død, men det onde som er trådt i stedet for, kan vise sig at blive umuligt at overvinde.En sen aften bliver Joona Linnas chef, Margot Silverman, skudt i ryggen på klos hold. Inden alt bliver sort, når hun at opfatte, at hun i raslende kæder bliver slæbt hen mod en bil.En chokeret og dybt berørt Joona Linna bliver sat på sagen og indleder en hektisk eftersøgning efter sin overordnede, som måske stadig kan være i live. Men da der kort efter dukker en gummiforet, puppelignende sæk op på en nedlagt kolerakirkegård i skærgården, viser den sig at indeholde det syreopløste lig af Margot Silverman.Få dage efter finder man en ny puppe med endnu et opløst lig, og denne gang følger en ledetråd med, som både varsler flere mord og indeholder en direkte trussel mod Joona selv. Sagen begynder at vække uhyggelige minder om Jurek Walter, seriemorderen, som Joona satte en stopper for, men som stadig kaster lange og uafrystelige skygger over hans liv. NETSPINDEREN er niende bind i Lars Keplers serie om kriminalkommissær Joona Linna.

  • af Hanya Yanagihara
    138,95 - 188,95 kr.

    Året er 1893, og New York er en del af de Frie Stater, hvor man skal kunne elske hvem man vil. Men da en skrøbelig efterkommer af en fornem familie drages af en charmerende, fattig musiklærer, møder han modstand. På Manhattan i 1993, midt under AIDS-epidemien, bor en ung hawaiiansk mand sammen med sin ældre, rigere partner og er tvunget til at skjule sit barndomstraume. Og i 2093, i en totalitær verden plaget af sygdom, forsøger barnebarnet af en berømt forsker at løse mysteriet om sin mands forsvinden.Tre fortællinger samles i Til paradis i en medrivende symfoni, mens tilbagevendende temaer og motiver uddyber og beriger hinanden: Et rækkehus i Washington Square Park i Greenwich Village; pandemier og deres behandlinger; rigdom over for elendighed; længslen efter at finde et jordisk paradis, og den gradvise erkendelse af, at det ikke kan eksistere. Både romanens figurer og bogens Amerika forenes i et opgør med de egenskaber, der gør os til mennesker: Frygt, kærlighed, skam, nød og ensomhed.Til paradis er en fin de siècle-roman om det amerikanske eksperiment, en mesterligt orkestreret fortælling om vores behov for at beskytte dem, vi elsker, og den smerte vi føler, når vi ikke kan.

  • af Jo Nesbø
    148,95 - 220,95 kr.

    URET TIKKER, OG DER ER VARSLET BLODMÅNE OVER OSLO.Harry Hole er taget til Los Angeles for at drikke sig ihjel.Han har fået husly, selskab og et skræddersyet jakkesæt hos den aldrende skuespiller Lucille til gengæld for at have hjulpet hende med at flygte fra en gæld på en million dollar til et narkokartel.I Oslo er to unge kvinder forsvundet, og lederen af Drabsafdelingen, Katrine Bratt, har brug for sin gamle kollega og Norges fremmeste ekspert i seriemord, men for hendes chefer er det udelukket at tilkalde Harry Hole. Da en mistænkt vil hyre Harry som privatdetektiv i den sag, Bratt efterforsker, havner Harry alligevel i Oslo, for klienten er parat til at betale en million dollar for at blive renset, nok til at løse Lucille fra gælden til narkokartellet. Harry Hole samler et efterforskningshold bestående af en kokain­sælgende barndomsven, en korrupt politimand og en kræftsyg psykolog. De har ti dage til at opklare sagen.

  • af Jens Henrik Jensen
    208,95 - 228,95 kr.

    Sjette bind i serien om krigsveteranen OXEN.Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.Da den forhenværende PET–chef Axel Mossman rækker ud efter deres hjælp til en simpel opgave, ligner det en kærkommen afveks­ling fra alle spekulationer.Franck og Oxen skal sammen med Mossman bistå de danske skatte­myndigheder med et hemmeligt køb af oplysninger fra en bank– lækage i Panama.Sideløbende arbejder de sammen med den unge betjent Sally Finnsen for at nå helt til bunds i den gamle sag, der stadig piner dem.Da de efter møjsommeligt arbejde endelig kommer på sporet af en mystisk drabsmand, udfordrer de intetanende store, usynlige kræfter.Hvorfor vil nogen for enhver pris vil holde hånden over en morder? Hvad har Panama–sagen med det hele at gøre? Og hvorfor lyver deres gamle allierede, Mossman?Jagten på svar bringer dem i livsfare ...

  • af Jussi Adler-Olsen
    233,95 - 253,95 kr.

  • af Michael Katz Krefeld
    188,95 - 218,95 kr.

    En forårsdag bliver Ravns bedste venner Eduardo og Belindas lille søn bortført af en psykisk syg kvinde, men heldigvis finder de hurtigt drengen i live, og kvinden bliver anholdt. Ved et tilfælde lander sagen på det advokatkontor, hvor Ravn er blevet hyret som efterforsker, og modvillig får han til opgave at assistere i forsvaret af kvinden. Affæren tager dog en uventet drejning, da det under varetægtsfængslingen viser sig, at hun har været udsat for bestialske eksperimenter, der har skadet hendes hjerne, og at hun måske faktisk er uskyldig. Langsomt får Ravn viklet sig dybere og dybere ind i sagen, der fører ham tilbage til et af psykiatriens mørkeste kapitler, men også på sporet af en skruppelløs organisation, der ikke skyr nogen midler for at bevare hemmeligheden om deres projekt og ikke mindst om ... Terminalen.Terminalen er ottende selvstændige bog i den anmelderroste bestsellerserie om privatdetektiven Thomas ’Ravn’ Ravnsholt, der bor sammen med sin bulldog, Møffe, på en båd i Christianshavns Kanal.

  • af Richard Osman
    123,95 kr.

    Vores fire venner i Torsdagsmordklubben slapper af og hygger sig … Men da en af deres gamle venner i antikvitetsbranchen bliver myrdet, er freden forbi.Samtidig forsvinder en mystisk pakke, og så udbryder der kaos. Antallet af forbrydelser og mord begynder at stige, og snart er Torsdagsmordklubben foruroligende tæt på begivenhederne. Klubbens medlemmer står nu over for en kompliceret efterforskning og deres hidtil mest dødbringende modstandere: kunstfalsknere, onlinesvindlere og narkohandlere.Uret tikker … Kan de nå at løse gåden?"Den sidste djævel skal dø" er fjerde selvstændige bind i Richard Osmans skønne krimiserie om Torsdagsmordklubben. Pressen skrev om bøgerne i serien Torsdagsmordklubben:”En guddommeligt vittigt underspillet stil.”***** – Jyllands-Posten”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”– Vild med krimi”Lige til at lægge på natbordet”**** – Politiken”Man klukler konstant”**** – Jyllands-Posten”Morsom og underholdende”**** – Bogrummet”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”– Bogblogger.dk”En gribende læseoplevelse”– Sunday Times”En af årets bedste bøger”– Daily Express”En morsom og gribende fortælling”– Daily Telegraph”En af årets herligste romaner”– Daily Mirror

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    188,95 - 237,95 kr.

    Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius’ uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    59,95 - 98,95 kr.

    Roland Benito kaldes en tidlig, varm sommermorgen ud til et bizart syn på Vestre Kirkegård. En grav er blevet åbnet i løbet af natten, og gravskænderen ligger død oven på kisten. Men den er tom. Det starter efterforskningen af sagen om en ung mand, der blev dræbt i en motorcykelulykke, og som nu er forsvundet fra sin grav. Samtidig kæmper Roland og hans team med at finde gerningsmanden til nogle makabre voldtægter og drab på unge piger i Aarhus.Andreas Spang har netop overtaget sin fars bedemandsforretning, da han opdager, at der er noget, der ikke er helt, som det skal være. Han prøver at finde ud af, hvordan hans far døde, og det får ham ud i en farlig situation, der også kommer til at involvere Roland Benito og hans hustru, Irene.

  • af Karin Slaughter
    87,95 - 215,95 kr.

    Den kritikerroste amerikanske krimiforfatter Karin Slaughter, som har haft adskillige bøger på New York Times’bestsellerliste, er tilbage med en ny roman med Will Trent og Sara Linton i hovedrollerne i en historie fuld afforgreninger og forviklinger og en trussel mere ødelæggende, end nogen havde kunnet forudse. En gådefuld kidnapning En varm sommeraften bliver en forsker fra Center for Sygdomsbekæmpelse i Atlanta af ukendte gerningsmænd bortførtpå en parkeringsplads foran et indkøbscenter. Forskeren er som forsvundet fra jordens overflade, og politiet er desperatefter at finde gerningsmændene og redde forskerens liv. En ødelæggende eksplosion En måned senere forstyrres freden en stille søndag eftermiddag af et øredøvende brag, og få sekunder efter flænses luftenaf endnu en ødelæggende eksplosion. To bomber er bragt til sprængning i et af de travleste og vigtigste områder i Atlanta,som er hjemsted for både Emory University, to store hospitaler, FBI’s hovedkvarter og Center for Sygdomsbekæmpelse. Retsmedicineren Sara Linton og hendes partner Will Trent, som er specialagent ved GBI, haster til gerningsstedet og træderdirekte ind i et dødbringende komplot, hvor tusinder af menneskers liv står på spil. Da kidnapperne også bortfører Sara, gårWill undercover for at redde hende og forhindre en massakre, hvormed han også sætter sit eget liv på spil for den kvinde ogdet land, han elsker.

  • af Tim Weaver
    25,95 - 119,95 kr.

    Alex Towne forsvandt for seks år siden. Fem år senere dukkede han op igen, men som et udbrændt lig i et bil vrag. Men er Alex virkelig død? Alex’ mor, Mary, er sikker på, at hun har set sin forsvundne og ’døde’ søn gå ind på et lokalt bibliotek. Den tidligere journalist, David Raker, har efter sin kones død lagt sit skrivearbejde på hylden. Han lever nu af at finde forsvundne personer. Han er sikker på, at Mary er et håbløst tilfælde, der ikke vil give slip på sin afdøde søn. Raker er dog selv hjemsøgt af tabet af sin kone og modvilligt, siger han ja til at undersøge sagen nærmere.Raker bliver hurtigt hvirvlet ind i sagen om Alex, hvis liv slet ikke var så uskyldigt, som hans mor troede. Begravet i hans fortid findes hemmeligheder, som nogen slår ihjel for at bevare. David Raker må konfrontere både sine egne og Alex’ spøgelser for at finde ud af, om Alex endte sine dage i en udbrændt bil, eller han er vendt tilbage fra de døde.

  • af Margaret Atwood
    115,95 - 211,95 kr.

    Vi befinder os i et diktatursamfund i USA i nær fremtid. Fødselstallet er dalet katastrofalt, og kvinderne i den fødedygtige alder er tvunget til at gøre tjeneste som en slags konkubiner for den mandlige elite. Historien bliver fortalt af en af tjenerinderne. Romanen har solgt millioner af eksemplarer verden over. Opført som opera og filmatiseret.

  • af Carsten Jensen
    73,95 - 138,95 kr.

    Sandheden er krigens første offer. Hvis du ikke forstår det, overlever du ikke. Men hvad er forskellen på godt og ondt, hvis du mister alle moralske pejlemærker? En flok unge danske mænd og kvinder har meldt sig til krigen i Afghanistan, drevet af retfærdighedssans og et behov for at afprøve sig selv under ekstreme omstændigheder. Men snart står de over for en udfordring, som ingen militær træning har forberedt dem på, og overlevelse mod alle odds bliver deres eneste mission. Rollen som forfølgere og forfulgte skifter ustandseligt, indtil de ikke længere kan skelne mellem ven og fjende, virkelighed og fantasi. Men hvem er de så selv? Hvad er prisen for loyalitet og kammeratskab, og hvad gælder kampen? Ove Steffensen, øverstkommanderende med solide rødder i dansk demokrati, må se sit livsgrundlag smuldre. Khaiber, dansk efterretningsagent med afghanske rødder, er selv splittet, da han forsøger at komme de forsvundne soldater til undsætning. Og en tilsyneladende almægtig modstander gemmer sig bag skiftende masker, mens han trækker i alle tråde. Den første sten er en overrumplende fortælling om, hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare, om venskaber, forræderi og katastrofer.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.