Bag om Eksistentiel psykologi
Der er næppe nogen mennesker, der ikke i løbet af tilværelsen stiller sig selv spørgsmålet; hvad er meningen med livet?
Eksistentiel psykologi forsøger at forklare de dynamikker, der tager form omkring dette spørgsmål og hvorledes dette danner baggrund for vores forhold til kroppen, til andre og til spørgsmål om skyld og tro.
Bjarne Jacobsen fremlægger et sammenhængende bud på eksistensen samt nye analyser af nogle af dens mest betydningsfulde dimensioner. Han viser bl.a., hvordan seksualiteten væver menneskene ind i dunkle interaktionsformer og hvordan spørgsmålet om religiøsitet udgør en uomgængelig eksistentiel dimension.
Bogen bevæger sig ind i det eksistenspsykologiske område med nye, uvante og måske provokerende synspunkter: Der eksisterer et ubevidste, mennesket er religiøst anlagt - og tilværelsen er meningsfuld!
Vis mere