Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Dafolo A/S

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ib Hedegaard Larsen
    258,95 kr.

    Barnet bag diagnosen er en debatbog, som sætter spørgsmålstegn ved den stadig mere omsiggribende brug af diagnoser, især i folkeskolen. En diagnose hjælper ikke i sig selv den voksne til at forstå og støtte barnet på en mere hensigtsmæssig måde. Den voksne må kunne se bag om diagnosen og søge indsigt i barnets livsvilkår, relationer og kvalifikationer, for det er her, kimen til den hensigtsmæssige støtte skal findes. Barnet bag diagnosen beskriver baggrund, indhold og ofte foreslåede behandlingstiltag for nogle af de hyppigst forekommende diagnoser og tager kritisk stilling til psykiaternes forståelse for og forklaring på børnenes vanskeligheder. Bogen er skrevet til lærere, pædagoger og medarbejdere i PPR - og til alle de studerende, som er ved at uddanne sig til disse hverv.

  • af Vibeke Svane
    258,95 kr.

    Omdrejningspunktet for denne bog er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer ”en mønsterbryder”? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?Bogen bevæger sig dybere og længere ned i mønsterbryderbegrebet, end det er set tidligere, og den tilbyder læseren en solid og kvalificeret viden om, hvordan vi forebygger negativ social arv. Der introduceres ligeledes til andre begreber, så som resiliens, tilknytningsmønstre, udviklingsstøttende kontakt, trivsel og mistrivsel, som kan være mere præcise og anvendelige begreber i forskning omkring negativ social arv og mønsterbrydning.Bogen er skrevet til pædagoger, lærere, studerende, psykologer og andre, der har børns nutidige og fremtidige ve og vel som deres hjertesag.Selv om muligheden for, at nogle børn klarer sig ”på trods”, må anerkendes, så er tidlig indsats (at fjerne presset) stadigvæk langt mere virksom end senere indsats.

  • af Michael Wahl Andersen
    198,95 kr.

    "Evaluering og test i matematik" henvender sig til matematikundervisere i folkeskolen og til lærerstuderende med matematik som linjefag. Bogen fokuserer på intern evaluering i matematik og indeholder fem artikler, der på hver deres måde viser, hvorledes evaluering i matematik kan medvirke til, at undervisningen ikke kommer til at dreje sig alene om tilegnelsen af færdigheder. Indhold omhandler grundlæggende overvejelser om intern evaluering i matematik, fx logbogens muligheder for at styrke elevernes bevidsthed om læring. Bogen belyser også begrebskort som evalueringsmetode i matematik, og hvordan elevplaner kan spille sammen med fx portfolio. Der gives også et bud på, hvorledes elevernes forståelse af matematik kvalificeres af tydelige retningslinjer, og der redegøres for erfaringer i de nordiske lande med diagnostiske test i matematik. Forfatterne har alle et hverdagsliv med undervisning og formidling af matematik og er folkeskolelærere eller undervisere på videregående uddannelser: Bettina Dahl Søndergaard, Annette Lilholt, Anders Olesen ,Anette Skipper-Jørgensen og Michael Wahl Andersen.

  • af Gry Hodal & Lis Klausen
    74,95 kr.

    Børns tidlige sprogudvikling er vigtig i forhold til at skabe det bedste grundlag for senere læring, blandt andet når barnet skal lære at læse. Mange forældre vil gerne støtte op om den vigtige proces, tilegnelsen af sproget er, men ved måske ikke helt, hvordan de skal gribe det an.Styrk dit barns sprog – nul til tre år giver et hurtigt overblik over sprogudviklingen i barnets første tre år. Den har et væld af forslag til sproglige aktiviteter og idéer til, hvordan forældre på en sjov måde kan styrke deres barns sprogudvikling gennem leg og ikke mindst via de daglige gøremål i hjemmet. Forfatterne beskriver desuden, hvordan pædagoger og dagplejere arbejder med sprogudviklingen i den tid, barnet bliver passet. De kommer i den forbindelse ind på det vigtige samarbejde mellem forældre og pædagoger. Herudover kommer de ind på emner som hørelsen og støj i hjemmet. Sidst i pjecen er der et afsnit, som sætter fokus på sprogudviklingen hos tosprogede børn.Hæftet er skrevet til forældre, men vil med fordel kunne læses af dagplejere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og sundhedsplejersker, der savner inspiration til arbejdet med børnenes sproglige udvikling. De foreslåede aktiviteter og lege kan sagtens bruges inden for dagtilbuddets ramme. Lis Klausen og Gry Hodal er begge uddannet fra DPU med specialer inden for blandt andet tale-, høre- og læsevanskeligheder. Lis Klausen er desuden efteruddannet inden for dansk som andetsprog, og Gry Hodal er uddannet inden for Montessoripædagogik. Begge er ansat i Gladsaxe Kommune, Lis Klausen som leder for tale/hørelærerne og konsulent for tosprogede børn og Gry Hodal som tale/hørelærer. De afholder hyppigt kurser for pædagoger, forældre og lærere om børns sproglige udvikling.

  • - vejen til dialogbaseret ledelse
    af David Campbell
    286,99 kr.

    VækstModellen er en strukturel ramme om samtaler, der gør det muligt at bevæge sig fra desillusion til begejstring: fra negativitet og problemfokusering via udfordringer til konstruktive handlinger og løsninger. Bogen indeholder en grundig beskrivelse af VækstModellen, og hvordan den anvendes i praksis i forskellige former for samtaler. Den indeholder lærerige eksempler og cases, som beskriver forskellige samtalesituationer.VækstModellen – vejen til dialogbaseret ledelse henvender sig til ledere, der ønsker at anvende en samtalemodel, der er baseret på den værdsættende tankegang, på klare positioneringer, og som er proces- og handlingsorienteret - og som ikke mindst er et dialogbaseret ledelsesværktøj!

  • af Eva Termansen
    153,95 kr.

    I denne bog deler forfatterne deres erfaringer omkring arbejdet med relations- og ressourceorienterende pædagogik. De præsenterer teorier kædet sammen med mange praktiske eksempler, der illustrerer pædagogikkens anvendelighed og med teorien som dokumentation.I en tid, hvor omsorgen og opdragelsen af børn og unge også er lagt i hænderne på de nære professionelle, må lærere og pædagoger påtage sig både undervisning, omsorg og opdragelse. Hvis denne komplicerede opgave skal lykkes, er teamsamarbejde en nødvendighed.Blandt de mange nødvendige kompetencer er relationskompetencen den måske allervigtigste. Rum og tid til relationen - i et ressourceorienteret perspektiv - handler om, hvordan teamet bevidst kan arbejde med at skabe udviklingsstøttende relationer til eleverne, forældrene og kollegaerne. Det kræver både bevidsthed om sig selv som redskab og sensitivitet i forhold til de mennesker, man skal samarbejde med."... Bogen er meget overskuelig og hurtigt læst, alligevel når den at komme langt omkring.... Bogen er relevant for alle lærere, og ingen læsere vil kunne lægge den fra sig uden at have fået noget at tænke over i forhold til egen praksis." - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenterTEAMSERIENBøgerne giver inspiration til lærere og lærer- og pædagogteamets arbejde. Med udgangspunkt i anerkendte teorier og daglig praksis præsenteres en række grundlæggende pædagogiske temaer. Der er oplæg og konkrete forslag til teamets didaktiske overvejelser vedr. arbejdets tilrettelæggelse og til teamets egen kvalificering.Serien henvender sig til lærere, pædagoger og lærerstuderende og kan anvendes som fælles udgangspunkt for diskussioner i studiegrupper og team samt på lærerseminarierne.

  • - En redskabsbog til inklusion og anerkendelse
    af Ulla Pedersen
    430,95 kr.

    Sundhed handler om andet og mere end løbeture og gulerødder – det handler også om glæde, fællesskab og social trivsel og om selvtillid og selvrealisering. Ikke alle børn har lige gode forudsætninger med hjemmefra for at leve et sundt og godt liv, og det bliver dermed en opgave for daginstitutionen at yde en særlig sundhedspædagogisk indsats over for de børn, der betegnes som udsatte. Sundhedspædagogik i børnehaven – En redskabsbog til inklusion og anerkendelse er en kopi- og arbejdsbog, der præsenterer en lang række redskaber, som det pædagogiske personale i institutionen kan anvende i et sundhedsfremmende og inkluderende perspektiv. Bogen giver indledningsvis et indblik i relevant baggrundsviden om sundhedsfremme med særligt fokus på udsatte børn, og denne viden sættes i spil i de 16 redskaber med tilhørende refleksionsskemaer. Redskaberne kan blandt andet inspirere det pædagogiske personale til at få øje på udsatte børn og deres ressourcer, at sætte fokus på sociale relationer og børnefællesskaber og ikke mindst at få italesat og 'forstyrret' egne forudindtagelser og vaner. Bogen er skrevet af Anette Schulz, der er specialkonsulent, og Ulla Pedersen, der er konsulent, begge ved Videncenter for Sundhedsfremme og Det nationale videncenter KOSMOS.

  • - Introduktion til læringsstile. Læsestile. Undervisningsstil. Fleksible læringsmiljøer. Konkrete materialer
    af Rita Dunn
    97,95 kr.

    Artikelsamlingen indeholder artikler omhandlende temaer som:- Introduktionsartikler vedrørende teorien- Læsestile: Kobling mellem læringsstil og læseindlæring: Hvordan får du metoderne til at passe med det enkelte barns læringsstil?- Undervisningsstil: Hvordan får du lærerens undervisningsstil til at ”matche” elevernes læringsstil? - Fleksible læringsmiljøer: Hvordan skaber man fleksible læringsmiljøer med udgangspunkt i den konkrete gruppe børns læringsprofiler?•Konkrete materialer: Hvordan kan man udarbejde undervisningsmaterialer til f.eks. taktile eller kinæstetiske elever? Konkrete ideer til inspiration.

  • - Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder
    af Emilie Kinge
    286,99 kr.

    Hvordan kan vi blive bedre til at snakke med børn – og ikke bare til dem?Mange børn tumler med tanker og forestillinger, som er knyttet til begivenheder i familien, børnehaven eller skolen. Nyheder fra den store verden kan også virke overvældende. Nogle reagerer med frygt og utryghed og kan kompensere ved at udvikle en adfærd, der opleves som krævende og problematisk. Vi kalder dem ”adfærdsvanskelige”, når de protesterer, argumenterer eller bryder grænser. Fælles for disse børn er, at de har brug for voksne, som ser dem, og som kan hjælpe dem med at udtrykke og forstå sig selv bedre.Denne bog handler om, hvordan man sammen med børnene kan finde nøglen til deres ressourcer og samarbejdsvilje. Emilie Kinge har arbejdet med børn og unge med særlige behov i mange år og har blandt andet stor erfaring med børnesamtaler. I bogen giver hun praktisk og metodisk vejledning i, hvordan man kan komme i gang med at gennemføre anerkendende samtaler med børn.Bogen henvender sig til pædagoger, lærere og alle andre, der har med børn at gøre.

  • af Roar C. Pettersen
    153,95 kr.

    ”Problemet først” er den norske titel på Roar C. Pettersens bog om problembaseret læring som pædagogisk idé og strategi. Hermed er formuleret hovedpointen i Problembaseret Læring, PBL, at det er gennem arbejdet med opgave- eller problemløsning, at eleverne/de studerende tilegner sig kundskab, færdighed og indsigt. PBL sigter på at tilvejebringe læreprocesser, kendetegnet ved de studerendes aktive involvering og baseret på virkelighedsnære problemsituationer. Der lægges derfor vægt på: at tage udgangspunkt i og relatere til eksisterende kundskaber og erfaringer hos de studerende, at stimulere til at tage et personligt ansvar for egen uddannelse og læring, at tilskynde de studerende til at bearbejde og behandle lærestoffet i meningsfyldte situationer, relateret til fremtidig praksis inden for uddannelsens fagområde, at bidrage til udvikling af en faglig kvalificeret, kritisk og analystisk holdning til lærestoffet og at medvirke til de studerendes personlige og professionelle udvikling. Problembaseret læring medfører en afgørende ændring i lærerens opgave og rolle med en større vægt på funktionen som vejleder. Bogen giver på baggrund af en gennemgang af forskellige vejledningsmetoder og -strategier en grundig indføring i PBL-vejledning. I bogens 2. del diskuteres forskellige kundskabsformer, deres rolle og plads i de erhvervsrettede uddannelser samt teori-praksis forholdet og PBL’s muligheder for at fremme integrationen herigennem. Roar C. Pettersen er cand.polit. med pædagogik som hovedfag og er ansat som højskolelektor ved afdelingen for sundhedsfag ved Høgskolen i Østfold.

  • af Niels Egelund, Susan Tetler, David Mitchell, mfl.
    153,95 kr.

    Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Inklusionsindsatsen i DanmarkAf Camilla Brørup Dyssegaard og Niels EgelundMed udgangspunkt i ”Dokumentationsprojektet” fremlægger forfatterne i denne artikel evidens for, hvordan det står til med inklusionen i Danmark. Resultaterne peger på, at skoleledelserne stadig står over for betydelige udfordringer, blandt andet når det drejer sig om kompetenceudvikling af skolens professionelle.Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksisAf Helene RatnerMed fordringen om inklusion opstår der en række dilemmaer i skoleledelsens arbejde. Denne artikel peger på disse dilemmaer og skaber derigennem en bevidsthed om inklusionens udfordringer, der kan hjælpe skolens ledelse til at bygge bro mellem idealet om inklusion og den konkrete praksis.Skolens arbejde med udvikling af inkluderende klasseledelseAf Mette Molbæk og Susan TetlerUdvikling af skolens praksis kommer ikke af sig selv, men kræver en rammesætning og løbende evaluering udført af skolens ledelse og lærere. Artiklen her præsenterer en konkret model til at arbejde med at udvikle en inkluderende klasseledelse ud fra flere dimensioner: den rammesættende,den relationelle, den didaktiske og den organisatoriske dimension.Skolekulturen som inklusionsstrategiAf David MitchellDavid Mitchell har gennem en omfattende metaanalyse af forskning på området fundet frem til 27 strategier, der har vist sig at have en inkluderende effekt i skolen. Her præsenteres strategi nummer 23, som ser nærmere på skolens kultur og ikke mindst skoleledelsens rolle i at skabe en inkluderende undervisning.

  • af Dorthe Staunæs, Helle Bjerg, Viviane Robinson, mfl.
    153,95 kr.

    Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Pædagogisk skoleledelse version 2.0Af Helle Bjerg og Dorthe StaunæsSkoleledelsesforskning har tidligere fokuseret på tre forskellige typer af ledelse: instruerende ledelse, transformativ ledelse og distribueret ledelse. Denne artikel undersøger, hvordan skoleledelsesforskning med fokus på skoleledelsens effekt for elevernes læringsudbytte kan bidrage med at inspirere og informere skoleledelser om, hvilke mål de vil sætte, og hvordan de vil arbejde med at lede og organisere.Elevernes læring i centrum for alle beslutningsprocesserInterview med Viviane RobinsonElevcentreret skoleledelse prioriterer elevernes læring over alle andre faktorer i alle beslutninger. I interviewet anbefales danske skoleledere at samtale med lærerne om årsager samt løsninger til de aspekter ved elevpræstationer, som ikke er tilfredsstillende.Evidensbaseret viden i skolen – kalder på vidensledelse og implementeringsfaglighedAf Jens LundOmverdenstolkning skaber virkelighed. Artiklen argumenterer for, at det eksterne pres, skolerne oplever, kan føre til en drift mod rutinisering i skolens organisation og en afkobling af skolens formål, hvorfor der er brug for implementeringsfaglighed og vidensledelse på skolerne.Alt begynder og ender med spørgsmålet ”På hvilken måde kan det her gavnebørns læring?”Interview med Eik MøllerSkoleledelserne er vigtige for gennemførslen af folkeskolereformen, men såvel politikere som forvaltninger må også forstå og arbejde i dybden og rækkevidden af reformens krav og potentiale. I dette interview tales også ombehovet for kapacitetsopbygning på skoleledelses- og forvaltningsniveau, samt hvordan evidensforskningen bør præge den danske praksis.

  • - Sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde
    af Bodil Bang-Larsen
    188,95 kr.

    Hvordan kan man udvikle og træne børns sociale kompetence?Fortællekredsen er et inspirationsmateriale, som anviser konkrete afprøvede ideer, metoder og eksempler, som kan justeres i forhold til målgruppens behov og ønsker. Men vigtigst er det, at materialet tager udgangspunkt i børnenes dagligdag. Der er mange samtale-ideer til relevante situationer for klassen. Samtidig er fortællekredsen redskabet til en sjov og ikke mindst naturlig bearbejdning af de samspilsproblemer og konflikter, som voksne og børn møder i deres dagligdag. Det er forfatternes håb, at der i de kommende år vil udvikles en mere målrettet praksis omkring undervisningen i social kompetence.

  • af Lars Qvortrup, Flemming B. Olsen, John Hattie, mfl.
    153,95 kr.

    Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Om hjemmearbejdeAf John HattieHer præsenteres et uddrag af John Hatties resultater omkring effekten af hjemmearbejde på elevens læringsudbytte – og effekten er ikke stor.Hvad betyder lektielæsning for elevers faglige præstationer?Af Ida Gran AndersenArtiklen præsenterer, hvad vi ved om lektiernes betydning for elevernes læringsudbytte. Den peger samtidig på udfordringerne i at søge og få sikker viden om lektiernes betydning, da der er et utal af andre faktorer, både i skolen og uden for, som påvirker elevernes faglige præstationer.Hvordan sikrer vi, at lektier giver fuldt udbytte?Af Adam Valeur HansenUd fra en definition af formålet med lektier diskuterer forfatteren i denne artikel lektier i relation til differentiering, variation i metode, mål og feedback, elevens selvledelseskompetence og forældresamarbejdet.Lektier eller ej?Af Flemming B. OlsenI denne artikel indkredser forfatteren de centrale argumenter for og imod lektier og den lektieintegrerede undervisning. Han konkluderer desuden, at skoleledelsen spiller en vigtig rolle i at skabe rum for den didaktiske udvikling, der skal til, for at en lektieintegreret undervisning kan lykkes.LektiecaféerAf Lars QvortrupEn knivskarp analyse af, hvordan lektiecaféer blev et ideologisk symbol i den politiske debat omkring folkeskolereformen.

  • af Sofia Norberg
    198,95 kr.

    Dagens lærer står overfor store udfordringer. Sygefraværet blandt lærere er højt og børnene stressede. Både børn og voksne taler om manglen på arbejdsro og om, at skolemiljøet er mere kaotisk, end de selv ønsker.Hvilke redskaber har den enkelte lærer til at håndtere disse problemer? I denne bog viser Bodil Wennberg og Sofia Norberg, hvordan læreren gennem et bevidst lederskab i klasseværelset kan skabe arbejdsro og bedre forudsætninger for det pædagogiske arbejde. Ved at arbejde systematisk med emotionel intelligens kan læreren håndtere følelser og spørgsmål om magt og autoritet i klasseværelset.Lærere tænker ikke altid på sig selv som ledere. Men lederskab er ikke kun noget, skoleledelsen udøver, men et afgørende aspekt af opgaven som lærer.Klasserumsledelse er en nødvendighed for at lede klassen både socialt og læringsmæssigt. Forfatterne gennemgår i bogen begrebet ved at inddrage temaerne: Lærerens forudsætninger, forsvarsstrategier, empati, ansvar, kommunikation, konflikthåndtering

  • af Jytte Birk Sørensen
    315,95 kr.

    Den traditionelle tilgang til indsatsen mod negativ social arv har primært fokuseret på forældrenes forhold og håbet på, at en løsning af forældrenes vanskeligheder nærmest automatisk reducerede børnenes udsathed. Vi må imidlertid også inddrage børnenes perspektiver på vanskelige opvækstvilkår. Deres problematikker har andre fremtrædelsesformer, og vi må gå nye veje, hvis vi ønsker at give de udsatte børn en opvækst med mulighed for mønsterbrydning.Denne bog udfordrer og opfordrer til nye tilgange ud fra den seneste udviklingspsykologiske forskning og viden om mønsterbrydning. Forskningen dokumenterer, at en sund selvfølelse, få tillidsfulde voksenrelationer samt gode sociale og verbale kompetencer er blandt de primære faktorer, som muliggør et brud med negativ social arv og udsathed. De mønsterbrydende faktorer udvikles i barnets samspil med betydningsfulde andre. Det vil sige, at vi har fået kvalificerende teorier og metoder til at observere, analysere og iværksætte mønsterbrydende processer i mødet med udsatte børn. Vi har fået redskaber til, hvordan vi som professionelle kan arbejde målrettet med relationelle kvaliteter. Forfatteren bag ”Støt mestring – bryd mønstre” indbyder hermed alle fagpersoner med børnekontakt til: Muligheden for at blive den betydningsfulde anden, som i samspil med barnet bryder udviklingen frem mod en sund selvudvikling og hermed gode muligheder for mønsterbrydning.

  • af Poul Nissen, Ole Henrik Hansen, Kari Nes, mfl.
    193,95 kr.

    Vi ved nu, at evidens ikke kun er et anliggende for den medicinske verden, men også for uddannelsesverdenen. Evidens i undervisning handler om sandsynlighed og ikke om sikkerhed, idet undervisning og læring er komplekse størrelser, hvor forholdene er afhængige af de konkrete situationer. Ét er at vide, hvad der sikkert virker bedre end noget andet. Noget andet er, hvordan man så i praksis på den enkelte skole kan arbejde evidens- eller forskningsinformeret. Netop dette handler Paideia nummer 6 om. I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:- Fra forskningskunnskap til pedagogisk praksis- Evidensinformeret undervisning – hvordan gør man?- Effekter av flexibel resultatanpassad matematikundervisning- Hvilke organisatoriske faktorer påvirker læreres indre pliktfølelse?- Om ”dronninger og prinser, resten er bare i veien” – elevmedvirkning iteori og praksis- Kommentar: Jeg var lige så glad...Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

  • - Artikel fra tidsskriftet "Paideia 04 - november 2012"
    af Lars Qvortrup & Thomas Nordahl
    44,95 kr.

    Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

  • - Artikel fra tidsskriftet "Paideia 03 - maj 2012"
    af Ole Henrik Hansen
    44,95 kr.

    Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

  • - Præsentation af trivselslinialen
    af Jytte Birk Sørensen
    52,95 kr.

    "Trivsel og mistrivsel i et mønsterbrydende perspektiv - præsentation af trivselslinialen" er kapitel 7 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Fra et ”du er” til et ”vi kan”- Trivselslinealen- Mønsterbrydning og kontakt- Socio-emotionelle kompetencer- Trivsel- God trivsel- Selvværd- Socialitet og empati- Sprog- Biografisk præsentation- Observation af mistrivsel- Skrøbeligt selvværd- Om mangel på socialitet og empati- Om mangel på sprog- Diffus biografisk repræsentation- Psykisk reaktans- Video som et nødvendigt redskabOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?

  • af Lotte Skinnebach
    44,95 kr.

    Matematikundervisning som fag er nyt for alle studerende, der vælger matematik i læreruddannelsen. Ét er, hvordan man lægger to brøker sammen, noget andet, hvordan man lærer børn at gøre det. "Matematikundervisning i praksis" er kapitel 5 fra bogen "Matematik i læreruddannelsen"."Matematik i læreruddannelsen" er en klar og overskuelig introduktion til matematik som undervisningsfag. Fra gennemgang af progressionsforståelse og fagidentitet over indføring i de almendidaktiske overvejelser og modeller, man som lærer skal arbejde med, til konkrete eksemplificeringer og diskussioner om matematikkens væsen, de faglige prioriteringer, samspillet mellem praktikerfaringer og undervisningen på seminariet samt fagets egen fagdidaktik. Bogen lægger fundamentet for de nødvendige diskussioner og ikke mindst for udviklingen af samspillet mellem fag, pædagogiske fag og praksis.

  • - Stærkere fællesskaber i skolen
    af John Winslade & Gro Emmertsen Lund
    378,95 kr.

    På mange skoler og ungdomsuddannelser oplever man udfordringer med at skabe gode fællesskaber for alle børn og unge. Særligt efterlyses metoder til at håndtere problemadfærd, konflikter, mobning, vold og krænkelser i skolen. Aktuelt diskuteres det, om skolerne har de nødvendige redskaber. Denne bog er et bidrag til debatten og viser med forskning og praktiske eksempler, hvordan Restorativ Praksis kan bruges i håndteringen af uhensigtsmæssige eller voldsomme hændelser i skolen uden at ty til bortvisning og straf. Erfaringerne stammer fra arbejdet med Restorativ Praksis i New Zealand, Australien og Californien, og Restorativ Praksis bruges også i mange andre lande, men er endnu kun i sin vorden herhjemme.Restorativ Praksis er en involverende og proaktiv tilgang til håndtering af problematisk adfærd og kan også forstås som en hverdagspædagogik, der handler om at opbygge gode skolefællesskaber og skoleliv gennem aktiviteter, dialoger og udvikling af relationer. Formålet er netop at skabe respektfulde relationer overalt på en skole og i skolens forskellige fællesskaber og hjælpe elever med at tage ansvar for deres handlinger og indgå i relationer på hensynsfulde og hensigtsmæssige måder.Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, vejledere og ledere på skoler, ungdomsuddannelser, efterskoler, kostskoler og i klubtilbud samt skolepsykologer, skolesocialrådgivere, studerende og undervisere på lærer- og pædagoguddannelser og diplom- og kandidatuddannelser, kommunale konsulenter og ledere, PPR-medarbejdere samt politikere – og alle andre, der direkte eller indirekte arbejder med børn og unge.Bogen er den første introduktion til Restorativ Praksis i det danske skolesystem og er skrevet af konsulent, forsker og ph.d. Gro Emmertsen Lund og professor emeritus John Winslade, der begge i en årrække har arbejdet professionelt med Restorativ Praksis i flere lande.

  • - – Tag ansvar for pædagogikken
    af Stine Clasen & Christina Baluna Hostrup
    238,95 kr.

    Hvordan kan du som pædagog, lærer eller leder skabe gode rammer for børn og unge, der understøtter deres udvikling, læring og trivsel?Første del af Tag ansvar for rammerne – tag ansvar for pædagogikken beskriver, hvorfor og hvordan det er vigtigt at tage stilling til de fysiske rammer i dagtilbud, skole og klub. Med afsæt i Nest-pædagogikken og begreberne bæredygtighed, væredygtighed og læredygtighed introduceres forfatternes dogmer om pædagogisk udvikling: Vi har det, vi har (bæredygtigt samarbejde), vi er dem, vi er (væredygtigt samarbejde), og vi lærer bedst i fællesskab (læredygtigt samarbejde).Derudover præsenterer bogen konkrete eksempler og gode råd fra seks praktikere til, hvordan du kan arbejde med at justere på rammerne og derigennem skabe pædagogisk udvikling. Hvordan kan tydelig kodning af rummene fx hjælpe børn og voksne med at aflæse, hvad der forventes af dem, og hvordan rummene skal anvendes? Hvordan kan elevinddragelse i indretningen af det fysiske læringsmiljø fremme trivsel og ejerskab? Hvorfor er det nødvendigt, at teamet er enigt om, hvilken pædagogik der skal understøttes af de fysiske rammer? Derudover introduceres du til konkrete principper og redskaber til brug i arbejdet med at udvikle de fysiske rammer.Bogen kan bruges som konkret metodebog i arbejdet med de fysiske rammer og som oplæg til debat og dialog i personalegrupper, der arbejder med børn og unge på 0-18-års-området. Desuden kan den anvendes på uddannelsesinstitutioner, der uddanner eller efteruddanner inden for det pædagogiske felt.

  • af Lars Qvortrup & Karen Wistoft
    306,95 kr.

    Det er blevet en offentlig sandhed, at næsten halvdelen af alle børn og unge mistrives. I denne bog dokumenteres det, at de fleste trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens kun et fåtal oplever mistrivsel.Bogen argumenterer for, at mistrivsel ikke alene kan forklares ud fra vilkår i samfundet, og understreger, at mistrivsel ikke kan ”udryddes”. Målet er ikke at udrydde trivsel, men at bidrage til, at børn og unge har færdigheder, viden, kompetencer og styrke til at leve et rigt liv og at håndtere den modgang, der uundgåeligt vil komme. Kort sagt: At de bliver trivselskompetente.Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, politikere og forældre samt alle, der professionelt eller privat beskæftiger sig med og har indflydelse på børns og unges liv.

  • - – Det teoretiske og empiriske grundlag
    af Torben Næsby & Heidi Trude Holm
    438,95 kr.

    HVAD ER KVALITET I DAGTILBUD, OG HVORDAN KAN DET SE UD?Denne grundbog om KVALid (KVALitet i dagtilbud) er skrevet med ønsket om, at alle med interesse for kvalitet i dagtilbud bliver præsenteret for KVALid som dialog- og tilsynsværktøj og har mulighed for at dykke ned i det teoretiske og empiriske grundlag, som KVALid Dialog og KVALid Tilsyn bygger på.KVALid er udviklet med afsæt i den retning og kvalitetsforståelse, som dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan har sat for de danske dagtilbud, og giver et indblik i dele af det forskningsmæssige og teoretiske grundlag, som den styrkede læreplan – både det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer, kan forklares ud fra.Formålet med KVALid er at kunne præsentere et anvendeligt redskab til pædagogisk tilsyn i dagtilbud, som bl.a. kan bidrage med forskningsviden om høj kvalitet, anvendes aktivt, dialogisk og refleksivt i forhold til det pædagogiske personales egen praksis og til forbedring af læringsmiljøerne til gavn for alle børn.

  • - – Kulturel ansvarlig didaktik i danskfaget
    af Nadia Mansour
    453,95 kr.

    Multikulturel litteratur er en rummelig kategori af mange forskellige tekster, som på den ene eller anden måde tematiserer et møde mellem kulturer. Alligevel er begrebet multikulturel litteratur forholdsvis ukendt i en dansk sammenhæng. Særligt i børne- og ungdomslitteraturen har man det seneste årti kunnet iagttage et nybrud, hvor virkelighedsbilledet er blevet mere nuanceret, og mange værker formidler og fortolker flerkulturelle erfaringer, ligesom de behandler andre former for diversitet.For den enkelte lærer (og dennes elever) kan det at arbejde med multikulturel litteratur virke uoverskueligt, hvis ikke man har redskaber og begreber til at forstå, hvad litteraturen er rundet af, og hvad den skriver sig ind i. Yderligere kan det være svært at finde og anvende passende litteraturdidaktiske greb til at åbne tekster, hvis undervisningskonteksten i sig selv rummer elever med meget forskelligartede baggrunde, normer og erfaringer.Denne bog har til hensigt at undersøge, forstå og udbrede kendskabet til minoritetsrepræsentationer og flerkulturalitet i danskfaget i skolen og på læreruddannelsen. Med den nye multikulturelle litteratur, der skrives i Danmark, udfordres danskfagets traditionelle dannelsestænkning, og bogens intention er at diskutere, hvilken kulturel dannelse der er tale om, når multikulturelle tekster anvendes i danskfagets litteraturundervisning.Bogen indeholder derudover en række læsninger af aktuelle værker samt konkrete didaktiske idéer og handleanvisende forslag til den underviser eller studerende, som leder efter hjælp og inspiration til at formidle multikulturel litteratur i en reflekteret undervisningspraksis, der imødekommer elever med forskelligartede baggrunde.

  • af Susanne Harder, Katrine Snellman Brenner & Lisbeth Tarp Mouritzen
    408,95 kr.

    Alle, der arbejder i eller med folkeskolen og har deres daglige gang på skoler, genkender oplevelsen af, at der er mange krav og forventninger til de opgaver, skolen skal bidrage til at løfte og løse. Det særlige ved mange af disse udfordringer er, at de rummer modsatrettede krav og forventninger, som betyder, at skoleledelser og medarbejdere ofte oplever, at de står i et krydspres, som er vanskeligt at navigere i. Et konkret eksempel på dette er frisættelsen af skolerne. Et andet eksempel er opgaverne knyttet til, at flere og flere børn og unge ikke trives i deres hverdagsliv. For skoleledelsen betyder disse forskelligartede opgaver blandt andet, at man skal kunne favne en kompleksitet og lede skolen på en måde, der både giver mulighed for at kunne arbejde i og med den hverdag, som skolen står i i dag, og fortsat værne om skolen som et dannelses- og lærested. Denne bog inviterer til at se på skolen gennem en “teaming-linse” og præsenterer dermed et nyt perspektiv på, hvordan hele skolens kapacitet af viden, erfaringer og kompetencer gennem samarbejdsprocesser i midlertidige teams kan komme i spil i forhold til de mangfoldige opgaver, der skal løses på en skole. Fokus flyttes altså fra den eksisterende organisering til selve opgaven og dens formål og dernæst, hvilke kompetencer opgaveløsningen kræver, og hvem der derfor skal teame op om at løse opgaven. Budskabet i bogen er, at opgaverne ikke nødvendigvis løses bedst af og i den eksisterende teamstruktur. Teaming er med til at skabe nye handlemuligheder for skolens ledelse og de fagprofessionelle, da man ved at have opgaven og opgavens formål som udgangspunkt for samarbejdet åbner for flere og nye samarbejdsorganiseringer, hvor skolens videnskapacitet i langt højere grad kommer i spil.

  • - Undervisning for alle
    af Charlotte Rørvig Haaber & Katrine Krogholm Olesen
    383,95 kr.

    Med denne bog sætter vi fokus på god og inkluderende undervisning. Bogen indeholder en dansk bearbejdning af Universal Design for Learning (UDL) og stiller skarpt på, hvordan lærerne i skolen kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor alle elever kan være med. Fokus er rettet mod mangfoldige og fleksible læreprocesser, der imødekommer elevernes læringsforudsætninger, og gør det muligt for dem at nå de faglige mål i undervisningen.I bogen finder du blandt andet:En dansk bearbejdning af Universal Design for Learning.Den didaktiske model Deltagelsesdidaktik til planlægning, gennemførelse og evaluering afinkluderende undervisning.Syv konkrete undervisningseksempler med afsæt i Deltagelsesdidaktik.Konkrete værktøjer til at sætte læring, didaktik og Undervisning på dagsordenen i det professionelle samarbejde i skolen. Thomas, som er lærer og vejleder på Nordskolen, introduceres. Hans refleksioner og handlinger løber som en rød tråd igennem bogen og er garanten for, at vores bearbejdning af UDL rent faktisk giver svar, som er anvendelige og meningsfulde i konkret praksis.Bogen henvender sig til alle med interesse for didaktik, undervisning og læring i grundskolen: lærere, pædagoger, vejledere, ledere, pædagogiske konsulenter og psykologer. Desuden er bogen velegnet til undervisere og studerende på læreruddannelsen.

  • - Differentierende og inkluderende undervisningsstrategier
    af Wendy W. Murawski & Cristina S. Gulløv
    453,95 kr.

    Danske kommuner står over for den udfordring, at stadigt flere elever henvises til specialtilbud på trods af mere end 10 års arbejde med at udvikle en mere inkluderende skole. Derfor er arbejdet hen imod inkluderende klasseværelser, hvor alle elever kan lære og trives, mere nødvendig end nogensinde.Co-teaching og Universal Design for Learning – differentierende og inkluderende undervisningsstrategier udforsker det, der kan kaldes kernen i en moderne og mangfoldig skole, hvor elevernes unikke styrker og forskelle ikke kun anerkendes, men favnes. Med udgangspunkt i forskning og gode erfaringer fra praksis præsenterer bogen en række praktiske strategier, der kan hjælpe dig som lærer eller pædagog med at tilpasse dine undervisningsmetoder, så de imødekommer elevernes forskellige behov og anerkender deres forskellige læringspræferencer, kompetencer og læringsforudsætninger.Bogen dykker ned i grundlaget for differentieret inkluderende undervisning, co-teaching og Universal Design for Learning (UDL) som centrale værktøjer, der kan bidrage til udviklingen af den enkelte elevs potentiale, og forklarer fordelene ved co-teaching, og hvordan samarbejde mellem to professionelle kan åbne for nye veje til støtte og engagement. Derudover deler bogen principperne for UDL – et rammeværk, der kan hjælpe til at minimere hindringer for læring og skabe undervisningsmiljøer, hvor alle elever har mulighed for at arbejde med det faglige.Bogen henvender sig til lærere, pædagoger i skolen, vejledere og skoleledere – kort sagt til alle, der arbejder med co-teaching og/eller UDL i skolen eller ønsker at komme i gang med arbejdet.

  • af Charlotte Ringsmose & Susanne Ringsmose Staffeldt
    528,95 kr.

    Rum og læring i praksis giver konkrete bud på, hvordan rum og deres indretning kan understøtte det pædagogiske arbejde med at etablere læringsmiljøer der, over hele dagen og i forbindelse med leg, rutinesituationer og vokseninitierede aktiviteter, giver børn mulighed for at trives og lære.Bogen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med børn i dagtilbud, ledere, pædagogiske konsulenter og andre med interesse i at skabe fysiske læringsmiljøer af høj kvalitet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.