Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
- et roadtrip
”Geiger” er en spændingsroman. Det er Gustaf Skördermans debut, utroligt nok. Utroligt fordi den i min verden er skrevet som en spændingsroman skrevet af de allerbedste indenfor genren. Alene det at ”Geiger” inden udgivelsen allerede var solgt til udgivelse i 20 lande, siger vel det meste. Plottet er overraskende og genialt. Et plot som man slet ikke havde set komme. Som om det ikke er nok, så bliver man overrasket gang på gang af drejninger af historien.
Jeg er, som man nok kan høre, fan af hele historien og glæder mig meget til at læse mere af forfatteren. Faktisk kan jeg næsten ikke vente. Hvis du er enig med mig, så kan jeg glæde dig med, at ”Geiger” er planlagt til at være den første fortælling i en trilogi. På trods af at der er planlagt 2 yderligere bøger, så synes jeg faktisk at ”Geiger” bliver fint afsluttet og jeg følte bestemt ikke at der var huller eller manglende afslutninger i historien. Normalt er jeg ikke den store ynder af spionfortællinger, men ”Geiger” har så mange facetter udover spion-delen at det ikke betyder spor. Den indeholder også planlagte terroraktioner, mord, familiedramaer, gamle mænds upassende begær og trafficking.
Man må vel konkludere at ”Geiger” har lidt for enhver ”Smag” i spændingsromaner. Undertegnede var i hvert fald begejstret for blandingen.
Krimiormen.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.© 2024 Bogreolen.dk Esromgade 15, 3. | 2200 København N | Danmark | CVR: DK43351621