Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Oceans and seas

Her finder du spændende bøger om Oceans and seas. Nedenfor er et flot udvalg af over 18.560 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 21%
    af Sami Tamimi & Yotam Ottolenghi
    119,95 - 293,95 kr.

    I "Jerusalem" får du et glimt ind i et skatkammer af opskrifter - både det helt traditionelle middelhavskøkken og moderne versioner af kendte klassiskere, lokale specialiteter og nye retter inspireret af byens alsidighed. Fx opskrifter på falafel, tabouleh, risotto og shawarma, men du finder også et hav af spændende, eksostiske salater, lam i mange versioner, brød og desserter. I alt over 100 opskrifter. Bogen er smukt illustreret med fotos, både af den delikate og indbydende mad samt stemninger fra det farverige Jerusalem. Vennerne - den jødiske Ottolenghi og den palæstinensiske Tamimi - skriver med stor passion og kærlighed om begges hjemby: det spraglede, mangfoldige og internationale Jerusalem. Bogen er en rejse ind i byen og dens rige og varierede køkken, dens smage og dufte. Yotam Ottolenghi: Kok og madskribent for bl.a. The Guardian. Flyttede i 1997 til London, arbejdede på forsk. toprestauranter og ejer i dag en kæde af restauranter og butikker under eget navn.Sami Tamimi: Kok og inspirator og højre hånd i Ottolenghis firma. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • Spar 21%
    af Yotam Ottolenghi
    119,95 - 293,95 kr.

    Med sine meget succesfulde restauranter og bestselleren Ottolenghi: The Cookbook har Yotam Ottolenghi etableret sig som et af de mest interessante talenter i verden inden for madlavning og som madskribent. Denne eksklusive samling af vegetaropskrifter indeholder 120 originale retter, hvoraf mange i første omgang blev udviklet til New Vegetarian-klummen i magasinet The Guardian Weekend.Yotams madinspiration stammer fra hans middelhavsbaggrund og hans kompromisløse kærlighed til ingredienserne. Selv om han ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet aldeles original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer. Bogen er inddelt i afsnit tilegnet grønt, auberginer, kål, ris og kornprodukter, pasta og bælgfrugter, rodfrugter, squash, løg, frugt, svampe og tomater, og bredden i farver, smagsvarianter og teksturer er usædvanlig.Fuld af inspirerende opskrifter og illustrereret af Jonathan Lovekins farverige madfotos er Plenty et must-have hos såvel kødspisere og vegetarer.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af Wilbur Smith
    92,95 - 317,95 kr.

    Hector Cross er tidligere major i det britiske specialkorps SAS og ejer et stort sikkerhedsfirma. I det lille emirat Abu Zara opererer Bannock Oil. Firmaets direktør Hazel får en alvorlig forskrækkelse, da hun under et besøg i Abu Zara får en ufuldstændig sms fra datteren Cayla om, at denne har set bevæbnede mænd om bord på familiens lystyacht i det Indiske Ocean. Skibet er blevet overtaget af pirater, der har fået oplysninger om dets position af araberen Rogier alias Adam – tilsyneladende bare en steward, men han tilhører en indflydelsesrig klan i en somalisk provins. Han har charmeret Cayla, så hun har taget ham som elsker. Adam og hans slæng sænker båden og bortfører Cayla til Adams bedstefars palads. Adam og bedstefaderen tilhører en fanatisk gruppe, The Flowers of Islam – men hvad Hector ikke ved er, at han har dræbt tre af bedstefaderens sønner, så der også er en personlig blodfejde med i spillet. Planen er at lokke Hector & co. til paladset for at befri Cayla, og for at sætte gang i sagerne sørger Adam for, at Cayla bliver udsat for massevoldtægt og sender en film af episoden til Hazel. Aktionen går i gang, og det lykkes for dem at slippe væk. Hector og Hazel forelsker sig i hinanden, og hun køber hans firma, og alt ånder fred i et par år. Men så slår Adam & co. til igen, bl.a. forsvinder Cayla igen - og hævntogtet er i gang. Afrikas Horn er et actionmættet drama, hvor retfærdighed sker fyldest til sidst."Afrikas Horn" af den garvede sydafrikanske bestsellerforfatter Wilbur Smith er en veltilrettelagt, veludført spændingsroman, der nægter at svigte sin læser." - Berlingske

  • Spar 25%
    af Neil Gaiman
    81,95 - 262,95 kr.

    Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Gaiman forbliver tro mod myterne og formidler dem, så både unge og voksne trækkes ind i de gamle guders magtkampe, deres letantændelige temperamenter og deres forsøg på at narre hinanden og skabe intriger. ”Læser man mere end fire ord, har man vanskeligt ved at stoppe. Man ønsker mere. Man borer sine øjne ind i fortællingen og lader den folde sig ud.” Nordjyske Stiftstidende, 5 stjerner af 6 ”En gedigen genfortælling af de nordiske myter.” Politiken, 4 af 6 hjerter ”Helt igennem fantastisk!” romeoreviews.com "Bogen er yderst underholdende. Den er delt op så hver historie har sit egen afsnit i romanen. De er alle delt op i kapitler så man kan, hvis man har lyst, sagtens læse myterne lidt af gangen. Hvis der skulle komme endnu en bog om mytologi fra Gaimans hånd – vil jeg stille mig som først i køen. Han skriver fremragende." Bogfidusen.dk "Mytologier er fantastiske og Gaiman serverer dem her (i en virkelig god oversættelse af Karen Vad Bruun og Benni Bødker) i et meget spiseligt og fængende sprog. De er let tilgængelige og en rigtig god indgang til mytologien. I øvrigt både for nye, men også læsere, der allerede kender til de mytiske fortællinger. Oplagt julegave, hvis du spørger mig." Trolderier.dk "Guddommeligt." Litteratursiden.dk "En fed læseoplevelse." Evaluciamusicandliterature.com, 4 af 5 stjerner "Ved at fortolke fortællingerne så trofast og med så stor glæde tager Gaiman rollen som skjald og opfordrer os til at sætte os tæt sammen på en kølig vinternat og klukle og undre os sammen med ham." Financial Times "Gaimans genfortællinger burde være alle læseres første bog om nordisk mytologi." KIRKUS

  • Spar 25%
    - Genfortælling af de græske myter
    af Stephen Fry
    118,95 - 224,95 kr.

    Stephen Fry indfanger den græske mytologis vindunderlige historier og dens relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney. Historierne er dybt forankret i den vestlige kulturs DNA og tradition. I Stephen Frys hænder bliver fortællingerne om titanerne og guderne en underholdende og velfortalt indføring i krigsførelse, rivalisering, tilbedelse, erotik, kærlighed, livsvisdom, triumfer og tragedie. "I en tid præget af hastig glemsel og grov overfladiskhed er det en vigtig gestus, Fry gør med Mythos, der sigter efter at genfortælle de vigtigste græske myter, så alle er velkomne; det skal være en fornøjelse. Kan anbefales både til folk og fæ, unge som gamle, vidende såvel som ignoranter." Weekendavisen "Mythos af Stephen Fry er en humoristisk og episk genfortælling af de græske myter ... Mythos var en fremragende læseoplevelse og i skrivende stund årets bedste. Så hvis du er til græske fortællinger, der kan lidt noget andet end Homers trivielle vers, så er Mythos et fint supplement til din samling." Titlen.dk, 5 af 5 stjerner. "En helt fantastisk genfortælling af den lidenskabelige og krigeriske græske mytologi. Stephen Frys store kærlighed til den græske mytologi er tydelig gennem hele bogen, og han sprog er velvalgt, humoristisk uden at dominere …" Lektør "Fornøjeligt uformel, og alligevel fuld af den litterære arv." The Guardian "Perfekt til det 21. århundrede." The Times "Myterne er genfortalt med både humor og med så naturlig en stemme, at det bliver charmerende og en virkelig god læseoplevelse." Litteraterne.com "Den græske mytologis væsen bliver vagt til live og genfortalt på charmerende og levende vis af Stephen Fry." Trolderier.dk, 5 af 5 stjerner "Alt i alt har Stephen Fry skrevet en fremragende bog ... Man behøver ikke at være historisk interesseret for at læse denne bog - den er bare underholdende, fascinerende og fængslende - så sæt i gang ..." Bogfidusen.dk, 6 af 6 stjerner

  • Spar 23%
    - Ran, ild og sværd
    af Jeanette Varberg
    118,95 - 308,95 kr.

    VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.

  • af Gilgamesh
    152,95 kr.

    Gilgamesh, the King of Uruk, and his friend Enkidu are the only heroes from ancient Babylonian stories that have survived. They are the main characters in an old poem from around 3000 years ago. In the poem, they go on adventures together, like defeating a powerful bull and killing a scary monster. But when Enkidu dies, Gilgamesh is very sad and afraid of dying himself. This makes him go on a journey to find a way to live forever. "The Epic of Gilgamesh" is a story that teaches us about right and wrong, sad things, and exciting adventures. It's an important piece of literature that explores the idea of people wanting to live forever.

  • Spar 13%
    - Kristendommen, bibelen og vores verden
    af Kristian Leth
    156,95 - 217,95 kr.

    KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed BIBELEN er verdens vigtigste bog GUD er måske ikke den du tror JESUS vendte verden på hovedet PAULUS grundlagde kristendommen TRO er en revolutionær tanke DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden. Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.”Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”

  • af Anders Frankson & Michael Tamelander
    119,95 kr.

    Sænkningen af slagskibet Bismarck er en af de mest dramatiske episoder under Anden Verdenskrig. Det 50.000 tons tunge skib, der var udstyret med blandt andet 8 38-centimeterkanoner, var et ingeniørmæssigt vidunder, da det blev søsat i februar 1939. Med sin ildkraft og banebrydende teknik skulle skibet neutralisere den britiske marines overmagt og standse de allieredes livsvigtige konvojtrafik tværs over Atlanten.Bismarck lagde fra kaj i Gotenhafen natten til den 19. maj 1941. Trods alle forsigtighedsforanstaltninger blev det snart observeret af norske modstandsfolk, der straks rapporterede til London. Ud for Bergen blev Bismarck lokaliseret af et britisk rekognosceringsfly, men da det næste fly et døgn senere fløj hen over bugten, var skibet borte. De britiske skibe Hood og Prince of Wales blev sendt ud for at sænke Bismarck. Men hvor var skibet henne? Ude på Atlanterhavet var to store konvojer på vej...Michael Tamelanders og Niklas Zetterlings skildring af den dramatiske jagt bygger på beretninger fra de overlevende og på den nyeste militærhistoriske forskning. Bismarck - kampen om Atlanten indledes med en grundlæggende redegørelse for udviklingen fra 1871 frem til de store slagskibes æra, og den afsluttes med en spændende skildring - time for time - af den dramatiske og skæbnesvangre jagt på Bismarck, materialiseringen af Nazitysklands store håb om herredømmet på Atlanterhavet.Niklas Zetterling (f. 1963) og Michael Tamelander (f. 1960) er svenske militærhistoriske forfattere. De har i fællesskab skrevet en række bøger om 2. verdenskrigs store slag.

  • af Leif Davidsen
    93,95 - 117,95 kr.

    Diplomaten Jack Andersen bliver en sen nat ringet op. Hans kollega fra Den Danske Ambassade i Moskva, Sonia, er fundet død sammen med sin veninde Vera. Sagen bliver hurtigt henlagt som selvmord, men Jack Andersen har en anden teori og forsøger, med katastrofale følger, selv at rede trådene ud. Den russiske sangerinde er første bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".Rusland under og efter Den Kolde Krig, politik, intriger, diplomati, de store puslespil – det er genstanden for Leif Davidsens Rusland-trilogi består af romanerne "Den russiske sangerinde", "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".

  • af Wilbur Smith
    119,95 - 138,95 kr.

    En del af Egypten-serien.I den gamle egyptiske by Theben samles faraos trofaste undersåtter for at hylde ham under Osiris-festivalen. Den kloge og synske eunuk, Taita, ser ham dog kun som et symbol på rigets forfald. Taita er slave for Lord Intefs datter Lostris. Lostris er forelsket i den unge officer Tanus, men deres drøm om en fælles fremtid bliver knust, da Lord Intef nægter at lade dem få hinanden. I stedet gifter han Lostris bort til kongen, den gamle, impotente farao, og Tanus bliver udvist til ørkenen. Men hvad med Taita? Med den velbegavede slave Taita som talerør, er Flodguden en storslået beretning om dagligdag og lidenskab i det gamle Ægypten – på et tidspunkt hvor nationen rystes i sin grundvold af krig og magtbegær.Flodguden er første roman i Egypten-serien. Alle bøger i serien:- Flodguden- Den syvende skriftrulle- Magiens mester- Den 11. plage- Ørkenguden- Farao (udkommer på dansk i oktober 2017).

  • Spar 16%
    af Jan Guillou
    81,95 kr.

    1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj.  Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt.  I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil.  Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til.DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer.

  • - En ny verdenshistorie
    af Peter Frankopan
    137,95 - 177,95 kr.

    ”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst." – The New York Review of Books "Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” – Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” – Süddeutsche Zeitung Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Færre ved måske, at denne region i mere end tusind år bandt den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejen har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. "Silkevejene" er blændende historieformidling. Et overflødighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. OM FORFATTERENPeter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantiske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

  • Spar 17%
    af Mich Vraa
    93,95 - 119,95 kr.

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • Spar 21%
    af Ingen Forfatter
    72,95 - 189,95 kr.

    4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh – helten, der jagede evigt liv – lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. Gilgamesh - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab. Fortællingen om Gilgamesh foreligger nu i en ny dansk udgave, oversat direkte fra den akkadiske original af digteren Morten Søndergaard og hans søn, Sophus Helle, ph.d.-stipendiat i Litteraturhistorie med en kandidatgrad i Assyriologi og med en særlig ekspertise i babylonsk litteratur herunder en stor forkærlighed for netop Gilgamesh. Tilsammen har de pustet nyt liv i den udødelige fortælling.

  • af Mikhail Bulgakov
    43,94 - 212,95 kr.

    I mellemkrigstidens Moskva dukker Satan op i skikkelse af manden Woland. I selskab med et slæng af banditter og en skydegal kat, der går på to ben, spiller han skak, drikker champagne og infiltrerer byens kulturelle verden. En del af denne verden er Mesteren, der skriver på sin store roman om Pontius Pilatus, der lod Jesus korsfæste. Men ingen vil binde an med at udgive værket, og Mesteren ender på en galeanstalt, uden at den hemmelige kæreste, Margarita, forstår, hvad der er sket. Ved Wolands mellemkomst – han straffer forlæggerne for deres tøven – får Margarita imidlertid skaffet Mesteren oprejsning, og selv oplever hun det utrolige at blive inviteret til bal hos Satan selv. Her optræder hun som ballets under-skønne, rituelt indviede dronning og belønnes i sidste ende med at blive genforenet med Mesteren. Mesteren og Margarita er veloplagt, actionmættet, absurd og fantastisk læsning – og så rummer romanen politiske lag og et blik for det dæmoniske i samfundet, som kan få det til at gyse i enhver. Således var romanen i årtier forbudt i Sovjetunionen, fordi den ikke bare var litterært mesterlig, men også beskrev Stalintidens politiske forhold på en prik.

  • Spar 22%
    - Til Asien, Afrika og Amerika
    af Erik Gøbel
    244,95 - 312,95 kr.

    Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Erik Gøbel (f. 1949), historiker og seniorforsker i Rigsarkivet i København 1981-2017. Erik Gøbel er forfatter til en lang række artikler og bøger om søfartens og tropekoloniernes historie og har i en årrække været et af de store navne inden for dansk søfartshistorie.

  • af Ernest Hemingway
    93,95 kr.

    Den gamle mand og havet er den klassiske fortælling om en gammel fisker, Santiago, der efter 84 døgns uheld atter forsøger sin lykke i Golfstrømmen, hvor de store fisk befinder sig. Den treddelte historie om manden, der drager alene ud på havet, er ikke blot historien om en fiskers hverdag, men også historien om menneskets vilkår og kamp med døden. Ernest Hemingway (1899-1961) har med Den gamle mand og havet skrevet en fascinerende skildring af fiskerens ukuelige sejrsvilje og kamp med sit store bytte på det vældige hav. I 1953 modtog han Pulitzerprisen for Den gamle mand og havet og året efter modtog han Nobelprisen i litteratur.`Bogen har bevaret mytens, folkeeventyrets, sagaens, den sande poesis klarhed og jævnhed, umiddelbare sandhedsforhold. De forskellige ting og episoder "betyder" ikke noget, de er. Og det er det inderste kendemærke for stor poesi."- Jens Kruuse, Jyllandsposten`Med Den gamle mand og havet har han formet et billede så lysende og klart, så følsomt og fast og fejlfrit, at det har tendens til at forvandle sig til symbol.´- Tom Kristensen, Politiken"... en klassiker, der kan tåle at blive læst igen og igen." - LitteratursidenErnest Hemingway, 1899-1961, en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.

  • af Leif Davidsen
    92,95 - 166,95 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • af Aleksandr Solzhenitsyn
    133,95 - 245,95 kr.

  • - 8. Bind
    af Jan Guillou
    117,95 kr.

    1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til. DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG ­er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer. "DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG [er] i mine øjne forfatterens bedste i hans ambitiøse slægtskrønike." Politiken, 4 af 6 hjerter "… et fint og farverigt portræt." Berlingske, 4 af 6 stjerner" "At Jan Guillou er forfatter i topklasse, har han for længst bevist. Sprog, handling og plot fungerer som altid i hans bøger. Også denne gang formår han at gøre sine personer lyslevende og realistiske … slagfærdig, stakåndet og strålende underholdning." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål." Litteratursiden.dk

  • af Antoine de Saint-Exupery
    92,95 kr.

    Den lille prins, lys hardback, er en tidløs klassiker skrevet af den anerkendte forfatter Antoine de Saint-Exupéry. Denne udgave blev udgivet i 2017 af forlaget Lindhardt og Ringhof. Bogen er en dybtgående allegorisk fortælling, der udforsker tematikker som venskab, kærlighed og menneskets natur. Den lille prins er en bog, der kan læses og genlæses på tværs af generationer, hver gang med nye indsigter og perspektiver. Antoine de Saint-Exupéry's skarpe prosa og evne til at skabe levende, tankevækkende billeder gør denne bog til en must-read. Udgivet af Lindhardt og Ringhof, er denne udgave et smukt eksemplar, der vil være en værdig tilføjelse til enhver bogreol.

  • Spar 25%
    af Stephen Fry
    118,95 - 224,95 kr.

    Der er helte – og så er der græske helte.Stephen Fry genfortæller de græske heltes historier. Der er hårrejsende jagter, farefulde færd gennem sindrige labyrinter, umulige gåder og blodtørstige monstre.Historierne om os dødelige mænd og kvinder og hvad vi er i stand til, når heltemodet er størst, er dramatiske og morsomme, tragiske og tidløse.I HELTE indfanger Stephen Fry den græske mytologis vidunderlige historier og deres relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til ­Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney.

  • - Fra Osmannerriget til det arabiske forår
    af Eugene Rogan
    167,95 kr.

    "Enestående, medrivende og overdådig" SIMON SEBAG MONTEFIORE"Et usædvanligt levende og autoritativt værk." SUNDAY TIMES"Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." THE SPECTATOR"Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." THE GUARDIAN"Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." FOREIGN POLICY Siden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede. Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden. Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid. EUGENE ROGAN er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller "Osmannerrigets fald", der udkom på dansk i 2016. ARABERNES HISTORIE er udkommet på en lang række sprog.

  • Spar 17%
    af Henrik Saxgren
    247,95 kr.

    Grønland har i mange år været en kilde til fascination og inspiration for fotografen Henrik Saxgren, og han har gennem flere opsøgt det nordligste Grønland og her fundet stof til sit nye fotografiske værk, Ultima Thule. I Grønland finder han mål for sin kunstneriske søgen i samspillet mellem naturen og fangernes farefulde liv. Med en blanding af nysgerrighed og nøgtern undren skildrer han deres færd og deres jagt på havet og på isen, han viser den tavse, monumentale, storladne natur, de lever i, han viser dramaet ved deres møde med naturen, de fysiske omkostninger ved det liv, de lever, i et smukt fotografisk sprog, der rækker langt ud over blot og bar dokumentation.

  • Spar 24%
    af Hanya Yanagihara
    152,95 - 187,95 kr.

    Folket i træerne er Hanya Yanagiharas første roman, som hun skrev inden sin internationale kæmpesucces Et lille liv. Året er 1950, og en ung læge ved navn Norton Perina er ved at forberede sig til en ekspedition til en fjern ø i Mikronesien, Ivu’iyu, på jagt efter en sagnomspunden, forsvundet stamme. Sammen med antropologen Paul Tallent drager han af sted og lykkes med sin mission; han finder ikke bare stammen, men også en anden gruppe mennesker som bor i skoven og virker til at opnå meget høje levealdre. Perina mistænker at kilden til hvad der næsten ligner evigt liv er kødet fra en bestemt skildpaddeart, og han er ude af stand til at modstå den fristelse det er at slå en ihjel og smugle en smule af kødet med tilbage til USA. Han er i stand til videnskabeligt at bevise sin tese, hvilket gør ham berømt verden over, men han opdager snart at prisen for opdagelsen er høj og frygtelig. Folket i træerne er baseret på den virkelige historie om nobelpristager Dr. Daniel Carleton Gajdusek og er en tindrende mørk, modig fortælling om magt, magtmisbrug og menneskeligt begær i alle dets former.

  • af James Hawes
    147,95 - 177,95 kr.

    “Et must-read”- The Economist I sin anmelderroste bestseller fortæller James Hawes historien om Europas mest beundrede og frygtede land, hele vejen fra Julius Cæsar til Angela Merkel. Med mere end 100 kort og billeder giver bogen et friskt, kortfattet og underholdende forsøg på at svare på spørgsmålene: Hvad er Tyskland? Ser landet mod vest eller øst? Er det overhovedet ét land? “Et fremragende og elegant skrevet overblik over Tysklands historie fra jernalderen til Angela Merkel. Autoritativ og tilgængelig”- The New European “En seriøs, velresearchet og radikal gentænkning af de store linjer i Tysklands politiske liv”- Nicholas Boyle, professor i tysk, Cambridge University “Levende og vidtfavnende. Jeg kender ingen bedre gennemgang af historien om dette fantastiske land”- Philip Pullman

  • Spar 17%
    af Henrik Thomsen & Ole Sønnichsen
    138,95 - 247,95 kr.

    Dette er historien om, hvordan opfindsomhed, kløgt og en smule held reddede et gidsel ud fra et faretruende og kaotisk Irak. Samtidig er det også en fortælling om at kunne bevare håbet og troen på fremtiden på trods.I sommeren 1990 befalede diktatoren Saddam Hussein sine tropper til at erobre oliestaten Kuwait - hvad, der skulle vise sig at blive starten på Golfkrigen. Dette fik katastrofale følger for en stor gruppe danskere, der endte som gidsler i Kuwait og senere Bagdad. Alt imens USA planlagde at gribe militært ind i landet. I Kuwait valgte nogle danskere dog at blive tilbage, for at bekæmpe det nye styre. Det galt blandt andet den 39-årige Liselotte Hertz, der besluttede at blive en del af undergrundsbevægelsen, imens samlede en gruppe sig på et hotel i Bagdad. For at hjælpe denne gruppe af landsmænd sendte den daværende, danske udenrigsminister en specialtrænet agent dertil. Danskerne fik undervisning i, hvordan de kunne overleve og gemme sig i ørkenen eller flygte helt. De fleste gidsler slap dog ud af Irak inden jul - ikke mindst takket være den daværende statsminister Anker Jørgensens indsats. Anker Jørgensen rejste selv til Irak og ved hjælp af gode forhandlingsevner fik han hele 16 af de danske gidsler befriet. Befrielsen af de øvrige gidsler fulgte derefter, men én måtte dog blive tilbage. Det Sidste Gidsel var Mogens Pedersen, der var ansat ved den danske ambassade. Danmark søgte påny at hjælpe den nu sidste landsmand fanget i ørkenstaten. Specialagenten Mads Sandau-Jensen blev endnu engang sendt afsted sammen med kommunikationsekspert Tine Aastrupgaard. De to skulle i fællesskab få skabt en plan, der kunne få smuglet Mogens Pedersen ud, inden de amerikanske tropper landede - og Irak blev forvandlet til en krigszone. I bogen kan du læse, hvordan en omsyet postsæk, en hvid stationcar og en hundehvalp kaldet Saddam blev deres redning. 

  • Spar 21%
    af Lars Hovbakke Sørensen
    118,95 - 317,95 kr.

    En fortælling om Europas historie fra ca. 400 f.Kr. til i dag – historiker Lars Hovbakke Sørensen tegner de lange linjer og perspektiver i det, der har præget og formet Europas historie og udvikling. Med vægt på den politiske historie sættes Europas historie ind i et større globalt perspektiv, der kaster lys over, hvordan udviklingen i de øvrige dele af verden har påvirket Europa - og ikke kun omvendt. Ligesom bogen beskriver, hvordan de europæiske folks identitet og nationalitetsfølelse har udviklet sig i med- og modspil med hinanden og med resten af verden.

  • - Oplev hele verden i én bog
     
    148,95 kr.

    Børnenes eget atlas er en spændende bog udgivet af Forlaget Bolden i 2017. Denne bog er en fantastisk måde for børn at lære om verden omkring dem. Bogen er fyldt med farverige illustrationer og detaljerede kort, der vil holde børnene engageret og underholdt. Uanset om dit barn er en ung opdagelsesrejsende eller bare nysgerrig efter at lære om forskellige lande og kulturer, er Børnenes eget atlas den perfekte bog til at opfylde deres nysgerrighed. Forlaget Bolden er kendt for at udgive bøger, der er både informative og underholdende, og denne bog er ingen undtagelse. Hvis du leder efter en gave til et nysgerrigt barn, eller hvis du bare vil tilføje en lærerig bog til dit barns samling, er Børnenes eget atlas det perfekte valg.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.