Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Dragon Niels Kjeldsen og hans drabsmand i 1864 af Karl Larsen E-bog, PDF

Dragon Niels Kjeldsen og hans drabsmand i 1864

af
(Udvid)

I 1864 mistede en dansk dragon livet under kamp med preussere ved Blåkær skov syd for Vejle. Hans kamp blev efterfølgende skildret som en heroisk indsats mod en overmægtig fjende der kujonagtigt skød den tapre dansker ned bagfra. I bogen 'Dragon Niels Kjeldsen og hans drabsmand i 1864' undersøger Karl Larsen de faktiske omstændigheder omkring dragon Niels Kjeldsens død ud fra danske og tyske rapporter, og ved kritisk at vurdere danske og tyske øjenvidners udsagn om begivenheden.Karl Larsen tog sagen om dragon Niels Kjeldsens død op i forbindelse med udstillingen af maleren Frants Henningsens maleri 'En Helt fra 1864' på Kunstakademiets Charlottenborgudstilling i foråret 1901. Billedet var lavet på bestilling af bestyrelsen for Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, og viser en episode af krigen i 1864. Som Frants Henningsen har fremstillet historien om den jyske dragon Niels Kjeldsen og hans drabsmand var den i hovedtrækkene blevet fortalt i hele Danmark siden en artikel af officeren Emil Madsen i tidsskriftet 'Vort Forsvar' i 1881. Artiklen bragte hele beretningen om dragon Niels Kjeldsen - i et klart bevidst, agitatorisk formål: at skildre de danske soldater der kæmpede i 1864, som tapre ofre for en overmagt som kun kunne vinde ved at falde andre i ryggen og ved at anvende ufine metoder. Den lille artikel gav stødet til en bevægelse der bredte sig vidt over landet og i sine følger gennemtrængte hele den almindelige bevidsthed. Således søgte også litteraturen og den bildende kunst yderligere at værne mindet om dragonens kamp og drab. Legenden om Niels Kjeldsen forenede det nationale og det folkelige i et stærkt symbol på nationens forsvar.Karl Larsen havde sat sig for at forsøge at finde ud af hvad der i virkeligheden var sket den vinterdag ved Blåkær skov. Han havde derfor været i kontakt med en række øjenvidner til begivenheden, bl.a. de to dragoner der havde deltaget og som endnu var i live. Han havde desuden rådført sig med officerer, og han havde ovenikøbet korresponderet med Gustav Lüttichau (drabsmanden) om sagen.I bogen 'Dragon Niels Kjeldsen og hans drabsmand i 1864' undersøger Karl Larsen således grundigt de faktiske omstændigheder ved Niels Kjeldsens død i en historisk dokumentation af en enkelt episode fra krigen i 1864. Karl Larsen ender med at konkludere at Niels Kjeldsen faldt i regulær kamp mens han var på flugt nordpå. Bogen er et opgør med myten om Niels Kjeldsens død, og blev i datiden et angreb på dansk nationalfølelse - og gav anledning til en langvarig offentlig debat.En indledning af Vivi Jensen giver et overblik over den legendedannelse der fulgte Niels Kjeldsens død og Karl Larsens opgør med den - og belyser debatten om Niels Kjeldsens kamp der fulgte i pressen i månedsvis efter udgivelsen af Karl Larsens bog.


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788790551148
  • Udgivet:
  • 9. December 2014

Andre udgaver:

  • DKK 25,00
  • Straks på e-mail

Læg i kurv


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login

Andre bøger af Karl Larsen