Bøger udgivet af Frydenlund

Pædagogiske miljøer og aktiviteter indeholder ni kapitler, der fokuserer på de centrale videns- og færdighedsmål, som danner udgangspunkt for det samlede pædagogiske arbejdsområde.Kapitlerne går i dybden med, hvordan sociologien, psykologien, kulturforskningen og videnskabsteorien ser på området, og hvordan disse perspektiver kan bidrage til og udvide forståelsen af pædagogisk arbejde.Bogens bidragydere er Kaj Storgaard Jensen, Helle Kildevang, Jonas Svane, Justin Bruce Karlson, Kirsten Kortbek, Herdis Toft, Vibe Larsen, Ophelia Achton, Kristine Karlshøj, Karoline Søgaard, Maria Neumann Larsen, Birgitte Højberg og Thomas Klostergaard Andersen.

Hvad er op og ned, når det handler om børn og opdragelse? Det fortæller John Aasted Halse om i Klog på børn sammen med sin søn, journalist Kristian Stanley Halse. Bogen er til for at hjælpe læseren med at finde vej gennem den jungle af artikler, bøger og hjemmesider, man som forælder støder på, når man søger vejledning og råd. Den er inddelt i ti kapitler, der behandler i alt 75 synspunkter og tendenser i dagens børneopdragelse.Desuden understreger de den måske vigtigste pointe: Ingen er fejlfri, heller ikke forældre, og det er helt o.k. Det handler om at stole på sig selv i rollen som forælder og at det, man gør, er det rigtige for en selv og ens børn – det handler om at finde den vej, der passer bedst til den enkelte familie.

I Hvad ingen så fortæller Gitte om sin barndom i 1960'erne og 1970'erne fra de tidligste øjeblikke, hun kan huske, over sin første anbringelse som treårig og videre til, hvordan hun efterfølgende kastes rundt i et system, der gang på gang svigter hende.Hendes forældre var alkoholiserede, og plejepersonalet på de institutioner, hun anbringes på, tabte hende, så det nu har sat spor i hende, som selv den dag i dag sidder dybt. De få jævnaldrende og voksne, der formåede at udvise omsorg og forståelse, forsvandt lige så hurtigt ud af hendes liv, som de opstod.Hvad ingen så tydeliggør de problemer, der er ved både den tidligere og nuværende tilgang til anbragte børn. Den er et indspark i debatten om, hvordan vi skaber bedre betingelser for anbragte såvel som udsatte børn – men den er først og fremmest Gittes egen historie.

Når Amaia underviser voksne udlændinge i dansk på sprogcenteret, hvor hun arbejder, har hun ikke svært ved at sætte sig ind i deres problemer. Hun ved, hvor meget det betyder at kunne tale sproget, hvis man vil tilegne sig en anden kultur. For selvom hun føler sig dansk, føler hun sig også hjemme i Baskerlandet, når hun besøger sin fars side af familien.Som barn følte hun sig isoleret fra den baskiske familie, fordi hun ikke kunne sproget. Men da hun begyndte i gymansiet og fik spansk, blev hendes tilknytning til den baskiske kultur kun større.Da et familiemedlem så en dag taler over sig, kommer det derfor som et chok. En hemmelighed med forbindelse til tiden omkring ETA's kamp for Baskerlandets frihed, som både hendes danske og baskiske familie har dækket over; en, der også involverer Amaias forældre, og som får en afgørende betydning for, at hun endelig finder frem til, hvem hun er, og hvor hun hører til.

1792. Paris. Hélène, en ung komtesse, møder Jacques, en fattig revolutionær. Vi følger deres kærlighed og samliv, idet de trodser alle sociale normer i en verden, som revolutionen har vendt op og ned på. I de blodige år, hvor håb bliver til frygt. Hvor de hver især må træffe et afgørende valg.2019. Helen, den unge arving til Wensley Hall, rejser til Paris i jagten på et antikt smykke. I sit forsøg på at sikre sig førsteretten til det, afdækker hun sin slægtshistorie, der på tæt, men overraskende vis er forbundet med Hélène.Den ufortalte historie er både den lille historie om Helen, rejsen gennem hendes slægtsarv og de historier, hun afdækker, og den store historie om den arv, som lå tilbage efter revolutionen, og et Europa, der 200 år senere er præget af De Gule Veste på gaderne og Brexit.Cæcilie Lassen debuterede som 16-årig i 1987 med romanen Simone. Siden har hun skrevet en lang række romaner. DEN UFORTALTE HISTORIE er hendes 14.

Har jeres børn stået på toppen af Danmark eller været inde i verdens største kalkgruber? Har de mon set kongegravene i Roskilde og besøgt det, der for 65 millioner år siden var bunden af et hajfyldt hav? Har I selv?Danmarksmissionen giver 70 bud på must sees for børnefamilier til at opleve Danmark. Spækket med spændende, sjove og lærerige steder giver den muligheden for at tage på en dannelsesrejse gennem det danske land – og dermed tage på jeres helt egen 'danmarksmission'.I kommer tæt på steder, hvor historie, geologi og geografi har spillet en væsentlig rolle for det Danmark, som vi kender i dag.

I 1840 blev Ole Kollerød, 38 år gammel, halshugget på Amager Fælled for mordet på en papirkusk ved Nymølle. I de to år op til henrettelsen sad han i Stokhuskælderen, hvor han skrev sine erindringer.En morders bekendelser er Kollerøds egne erindringer fra tiden i Stokhuskælderen. Fortællingen er præget af talesprogets kadence med gentagelser, afbrydelser og indskydelser, der langsomt, men sikkert tegner et billede af Kollerøds uforudsigelige liv. Levnedsbeskrivelsen er den sande og farverige fortælling om et højt begavet mnneske, hvis liv går i stykker – og den rejser spørgsmålet om, hvem der i sidste ende bærer skylden for, at "hans forbandede højre hånd" i desperation skar halsen over på en uskyldig papirkusk.

Anna Kløvedal mistede i 2004 sit eneste barn, der døde af leukæmi, 15 år gammel. I de 18 år, der siden er gået, har hun levet med og i sorgen.Bogen her tager den sørgende i hånden og giver inspiration og hjælp til at være i smerten ved tabet.»Der er skrevet mange bøger om sorg og tab. Mange virkelig gode og anbefalelsesværdige bøger. Denne bogs ambition er at hjælpe dig gennem de mere konkrete sider af at være til i livet med din sorg og dit savn« skriver Anna Kløve dal.Når man er i sorg, har man ikke overskud til at læse ret meget. Træthed fylder og koncentrationsevnen svigter. Derfor er denne bog bevidst kortfattet.Anna Kløvedaldebuterede i 2006 med den roste spændingsroman Bangebuks, og i 2009 udkom Ingenmandsland – om afmagt og kærlighed, der efter hendes datters død beskriver det at være patient og pårørende på et hospital i et år og dels fortæller om at leve videre med tabet. Hun har i mere end 25 år været ansat i film- og teaterbranchen som bl.a. forfatter, dramaturg og projektudvikler, og har de seneste ti år afholdt mange foredrag og retreats for folk, der har mistet.

Bogen giver et ærligt indblik i 34 menneskers individuelle fortælling om hverdagen med parkinsons sygdom.i kan på nuværende tidspunkt ikke kurere parkinsons sygdom, men hvordan får vi gjort hverdagslivet så kvalitetsfyldt som muligt og integreret sygdomsrelaterede forandringer i hverdagen? Hvordan bevarer man sin integritet, sin 'kerne', og hvordan håndterer man den ændrede dynamik i sine relationer, når man rammes af en kronisk sygdom? Og hvorfor er det vigtigt? Det er nogle af de temaer, som tages op i denne bog.Bogen fortæller også om helt konkrete håndteringsstrategier, når man påvirkes af mange forskelligartede symptomer og har udfordringer med at varetage mange hverdagsaktiviteter. Disse forslag, eller 'tips & tricks', er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse blandt 79 personer med parkinson.Temaerne i bogen er således hentet fra personer med parkinson og henvendt til personer med parkinson. Læseren føres direkte ind i det ærlige og sårbare hverdagsliv med sygdommen, hvor indholdet går tæt på personlige fortællinger og perspektiver, hvilket giver både sygdomsramte, pårørende, klinikere og andre sundhedsaktører et unikt indblik i, hvordan livet med parkinsons sygdom udspiller sig og kan håndteres bedst muligt.

Det danske samfund hviler solidt på tre ben: Den offentlige sektor, det private marked og civilsamfundet. Gennem generationer har civilsamfundet formet samfundet og danskerne via organisering, frivilligt arbejde og udvikling af det lokale demokrati.Men civilsamfundet er presset og svækket, hvor det over en årrække er blevet klemt både af markedet og af den offentlige sektor. På trods af politiske samfundsstrategier og hyldester til det frivillige arbejde står det svagere end før, og det svækker dansk demokrati og de politiske beslutningsprocesser.Civilsamfundet – mellem stat og marked analyserer de seneste generationers udvikling med fokus på civilsamfundets rolle inden for socialpolitik og international udviklingspolitik.

Den 1. maj 1945 blev 1400 krigsfanger, allierede soldater fra Sovjetunionen, Belgien og Frankrig, gennet ombord på en flydedok på Rügen med Flensborg som destination. Undervejs blev de dog angrebet af engelske Mosquito-jagerfly og efter at have flydt rundt på må og få, strandede de ved Påø Strand på Langeland. Strandingen beskriver den spændende historie om mødet mellem de nødstedte allierede soldater og langelænderne. Fra den ene dag til den anden blev disse pludselig frie krigsfanger en del af øboernes liv, og fortællingen er et unikt stykke danmarkshistorie fra de første måneder efter befrielsen. Bo Lidegaard har skrevet bogens forord.

»Hvornår tales der sandhed mellem mand og kvinde? Hvor ofte sker det? I forhold til hvornår der halv- og hellyves, hvornår det forties, hvornår der besmykkes? Der er et uophæveligt fjendskab mellem kønnene. Man pynter derpå, fordi livet skal leves, fordi det er nemt og bekvemt, men fjendskabet er der. Er der altid, er der selv i de intime øjeblikke, hvor kønnene udøver deres højeste bestemmelse – som køn betragtet.«Den farlige alder fortæller om Elsie Lindtner, der er 42 år og har forladt sin mand. Hun er flyttet fra det centrale København til en afsides ø, hvor hun har tænkt sig at tilbringe tiden alene. Den bruger hun på at skrive i dagbog og sende breve hjem til dem, hun har forladt: hendes mand, hendes kusine, hendes veninder og ikke mindst den unge arkitekt, hun ikke kan glemme.Bogen indledes med et forord af forfatter, komiker og fremtrædende feminist Sanne Søndergaard.

Profession og samfund består af ti kapitler, der fokuserer på hvert deres aspekt af professionens samfundsmæssige og historiske kontekst samt de aktuelle vilkår.Kapitlerne gennemgår blandt andet den danske velfærdshistorie og den udvikling, der er sket inden for uddannelsen til og arbejdet som pædagog, og læseren får dermed en grundig indføring i professionen før og nu.Bogens bidragydere er Bent Greve, Karsten Tuft, Birgit Kirkebæk, Nils Falk Hansen, Kaj Storgaard Jensen, Anne Skov, Ditte Sørensen, Søren Smidt, Suzanne Krogh, Kirsten Kortbek, Mathilde Sederberg, Anne Bahrenscheer, Jill Mehlbye, Gert Bonde Nielsen, Gitte Lyng Rasmussen, Birgitte Højberg og Thomas Klostergaard Andersen.

Ved hjælp af viden om design, metoder og forskningsresultater forsøger Praksisnær forskning i socialt arbejde at bidrage og inspirere til udvikling af socialt arbejde, hvor forskning og praksis arbejder sammen. Bogen giver eksempler på potentialer i samarbejdsprocesser samt diskuterer dem, og derudover leverer den bud på, hvorledes samarbejdsudfordringer kan håndteres.Praksisnær forskning i socialt arbejde bidrager med viden om, hvordan samspillet mellem praksis og forskning kan gavne udviklingen og kvalificeringen af det sociale arbejdsfelt. Bogen leverer dermed grundig indsigt i, hvordan der i samarbejde mellem borgere og forskning kan skabes ny og anvendelig viden for socialarbejdere til gavn for borgerne.Bogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser, både bachelor-, master- og kandidatniveau, men kan også anvendes af undervisere og forskere på professionshøjskoler og universiteter samt praktikere i det sociale arbejdsfelt.

Hvad kan vi gøre ved, at arbejdsmiljølovgivingen bliver overtrådt hver eneste dag?Antallet af pædagoger med stress-symptomer er steget med 50 % på fire år, hver syvende unge sygeplejerske går ned med stress, og hver tredje socialrådgiver er stresset. Generelt oplever flere danskere, at de bliver overbelastet af deres arbejde, mens forskningen viser, at der er en klar sammenhæng mellem sygefravær og dårligt psykosocialt arbejdsmiljø.Alligevel får det kun få konsekvenser for arbejdsgiverne, der skyder problemerne over på den enkelte arbejdstagers personlige kompetencer og privatliv. Arbejdstilsynet sanktionerer yderst sjældent, når det handler om psykosocialt arbejdsmiljø, men det værste er dog, at arbejdspladserne tilsyneladende ikke lærer af deres fejl.I Nej, det er ikke bare dig konsulterer socialrådgiver Ditte Brøndum førende videnspersoner på området for at finde svar på, hvordan vi grundlæggende kan ændre de vilkår, som gør folk syge af at gå på arbejde. Hun har selv været derude, hvor belastningerne førte til en sygemelding med stress. I dag er hun landet på den anden side med en ambition om at sætte nye standarder for, hvordan samfundet løser de psykosociale arbejdsmiljøproblemer.

Ubevidst intelligens er grundlaget for vores psyke og alle sociale netværk. En intelligens, der langt overgår kapaciteten i vores hverdags bevidste, praktiske rationalitet. Bogen Kybernetisk psykologi viser, hvordan ubevidst intelligens er en iboende, men ofte overset kreativitet i vores psyke, og hvordan denne kan integreres i en terapeutisk metode.Kybernetik er mere end blot videnskaben bag internettet, computere og kunstig intelligens; det er også et protræt af mennesket, hvordan vi kommunikerer, husker, erkender os selv og vores omverden. Kybernetisk psykologi viser, hvordan om omsorgsfuld bevidst kontakt med vores ubevidste intelligens kan have afgørende betydning i arbejdet med personlig udvikling og psykoterapi.

Undervisning er på mange måder lig med kommunikation. Lærerens og elevernes evne til at benytte de dialogiske muligheder i samværet er afgørende for gode læreprocesser. Gennem teori og cases fra danske ungdomsskoler viser Dialog og dannelse, hvordan man som lærer kan arbejde med den dialogiske undervisning, og hvad man som elev får ud af denne tilgang.Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab og lektor, ph.d. ved Institut for Kultur­viden­skaber, Syddansk Universitet. Han forsker i læringsteori samt didaktik og læreprocesser i gymnasiet og har i mange år beskæftiget sig med pædagogikum, først som underviser og siden som forsker.

Denne hidtil første og eneste samlede analyse og fremstilling af IC4-forløbet sammenligner skandalen med de islandske sagaer og Dantes guddommelige komedie. IC4 – et studie af en skandale er samtidig et studie i fremadrettet at lære og undgå de fejltagelser, der resulterede i købet af de 83 IC4-tog, der aldrig kom ud på skinnerne.René Flamsholt Christensen tydeliggør, hvordan historien er langt mere indviklet, men at det heller ikke kun drejer sig om fejl og inkompetence – det er i stedet pression og skjulte dagsordener. Gennem bogen understreges det, at vi som samfund kan og skal lære af skandalen for på den måde forhåbentlig at undgå lignende i fremtiden.

I 1990’erne blev neoliberalisme det dominerende økonomiske paradigme, og statsledere som Bill Clinton og Tony Blair tog økonomien til sig. Grundlaget for den neoliberalistiske tankegang blev dog allerede lagt i årtierne inden med Ronald Reagan og Margaret Thatchers økonomiske politik, men også udviklingen af en neoliberal økonomi i diktatoren Augusto Pinochets Chile. Først i 2000’erne blev neoliberalismen for alvor udfordret – og truet – af den globale finanskrise, hvis lige ikke havde været set siden depressionen i 1930’erne.En meget kort introduktion til neoliberalisme undersøger og analyserer neoliberalismens fødsel og udvikling, dens krav og forskellige former. Bogens kapitler handler om:Hvad er det nye ved denne form for liberalisme?Første bølge i 1980’erneAnden bølge i 1990’erneNeoliberalisme og asiatisk udviklingNeoliberalisme i Latinamerika og AfrikaKriser, 2000’erne og hinsidesManfred B. Steger er professor i sociologi ved University of Hawaii, USA. Ravi K. Roy er forsker ved The W. Ed­wards Deming Institute og Claremont Gra­­d­ua­te University i USA og ved ­Royal Melbourne Institute of Technology i Au­stralien.

Resiliens betegner generelt en positiv personlig udvikling, hvor især unge bliver i stand til at indhente deres jævnaldrende og gennemføre de livsmål, der karakteriserer livet, uddannelsen og karrieren, de vælger på trods af meget vanskelige opvækstvilkår.Etisk resiliens bruger cases fra skilsmissebørn, der har formået at bruge værdibaseret viljestyrke til at overvinde den modstand, de har været udsat for. Etisk resiliens forudsætter, at barnet eller den unge forstår, at der er en årsagssammenhæng mellem det, det gør, og det, der sker, også når det undlader at gøre noget. Den etiske resiliens er forudsætningen for, at individet kan opfylde sine formål og ændre på de punkter, der strider imod dets ideelle mål.Bogen henvender sig til socialrådgivere, psykologer, socialpædagoger og andre, der møder børn og unge, der har oplevet svære opvækstvilkår.Carl F. Kähler er mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med sidefag i psykologi, filosofi og oldtidskundskab. Han har undervist i mange år, bl.a. på Københavns Universitet, Folkeuniversitetet og i gymnasiet. Han er desuden forfatter til flere bøger og har bidraget med artikler om såvel psykologiske som filosofiske emner i både danske og udenlandske tidsskrifter.

Den 5. april 2001 blev der begået et mord på Kalvebod Brygge i København. Ofret var næsten 130 år gammel og hed Aktuelt. En række ledere i fagbevægelsen havde besluttet, at det gamle blad ikke mere skulle leve. Den officielle forklaring var dårlig økonomi. Mordet på Kalvebod Brygge forsøger at svare på, hvordan det kunne gå så galt for en avis, der engang var Nordens største.Vejen mod avisens død var brolagt med fejltagelser. Den største blev begået i 1987, hvor Aktuelt blev invaderet af TV-folk, der i løbet af få år formøblede op imod en halv milliard kr. Aktuelt rejste sig aldrig igen, og derfor var døden måske ikke så overraskende.Mordet på Kalvebod Brygge henvender sig til alle med interesse for mediepolitik, journalistik, dansk samtidshistorie og fagbevægelsen.Freddie Kristiansen (f. 1947) er journalist, uddannet ved Aktuelt, hvor han var ansat i perioden 1969-1989 og i en periode var tillidsmand. I perioden 1992-2017 var han sekretariatsleder i International Børnesolidaritet.

Udviklingsledelse i gymnasiet undersøger det særlige udviklingspres, som gymnasierne er genstand for, og den beskriver, hvordan udviklingen skubber til forståelsen af ledelse. Meget tyder på, at et nyt mellemlederlag bliver afgørende for, om skoler såvel som organisationer i bredere forstand er i stand til frugtbart at frembringe en strategi, der har greb i den praktiske skolevirkelighed. Her forstås mellemledelse som den ledelse, der varetages af egentlig ledelsesansatte, og den, der blot finder sted rundt omkring i organisationen udøvet af team-, fag- og projektledere eller ildsjæle med en idé.Indholdet i Udviklingsledelse i gymnasiet er inspireret af teori om organisation og udvikling i almindelighed og af de teoritraditioner, der overskrider en lineær, stiv tænking om ledelse og strategi. At anvende teorien på den særlige offentlige professionelle organisation, gymnasiet, gøres overalt til en dyd. Bogens praksisorientering sikres af eksempler og undersøgelser fra sektoren.Peter Henrik Raae har være ansat i gymnasieskolen og har siden årtusindskiftet forsket og undervist i gymnasium og gymnasieudvikling på Syddansk Universitet.

Årsagerne til, at man kommer op at skændes med sin nabo er mange. Musik, børn, larmende husdyr, listen er lang. Det kan lyde helt ude af proportioner, hvis man står uden for konflikten, særligt når uvenskabet udvikler sig til et reelt fjendskab. Hvor vi kan blive underholdt af sådanne fortællinger, er det både besværligt og udmattende for dem, der er involveret.Forfatterne til Nabostrid har interviewet bygningsinspektører, hegnsmænd, jurister i boligselskaber, psykologer, politibetjente samt dem, der ligger i krig med deres nabo. Bogen er fuld af historier fra før og nu om naboer, der er uenige, men undervejs er der ligeledes afsnit om rettigheder som ejer, lejer og udlejer af lejlighed og hus, og hvad man kan gøre, når konflikten først er eskaleret.

Udepædagogik – naturligvis! er en revideret og opdateret 2. udgave af den oprindelige udgivelse fra 2011. Bogen er en grundbog i udelivet og naturen rettet mod pædagog- og lærerstuderende, lærere i udeskoler, udepædagoger og alle, der inddrager naturen i deres pædagogiske hverdag, som mangler teoretisk basis eller inspiration, eller som blot ønsker at prøve noget nyt.Udgangspunktet for udepædagogik er at skabe kendskab til, glæde ved og viden om at færdes i naturen på en attraktiv, selvudviklende, lystbetonet og selvstyrkende vis. Udepædagogik – naturligvis! veksler mellem forslag til udepædagogiske aktiviteter, relevant og brugbar teori, forsknings- og forsøgsresultater, didaktiske overvejelser og ikke mindst holdninger om udeliv og pædagogik. Der er hverken sat alder eller målgruppe på de mange muligheder, som bogen præsenterer, for de mange konkrete, udepædagogiske aktivitetsforslag er for alle, der er interesserede i at lave noget med og i naturen.Lars Bergholdt har været aktiv med udepædagogik hele sit arbejdsliv, både som deltager og underviser. Han har bl.a. lavet udviklingsarbejde med obs-børn i en økologisk kolonihave, været instruktør i grænseoverskridende friluftsaktiviteter og arbejdet som skolelærer i et betonområde med grønne pletter. De seneste 25 år har Lars Bergholdt været ansat som lektor i naturfag ved Pædagoguddannelsen, UCL.

Lærere, pædagoger og socialrådgivere er blandt veldfærdsstatens varme hænder. De trækker på egne erfaringer i mødet med mennesker. Så hvorfor er det, at uddannelsen til de tre professioner de seneste år har haft fokus på, at man helst skal stå som upartisk observatør på sidelinjen? Hvorfor er det blevet ildeset at bruge egne erfaringer som udgangspunkt for sin professionelle praksis?I autoetnografien står man selv i centrum af sine undersøgelser. Her kan du skabe zoner, hvor dine erfaringer, din lyst og ulyst, dine sympatier og antipatier bliver relevante for at forstå, hvorfor du handler, som du gør, når du arbejder med mennesker. Må jeg skrive mig selv ind? tager udgangspunkt i denne metode for at gøre op med professionesudannelsernes eksisterende fokus på de objektive undersøgelser. I bogen beskrives og begrundes den autoetnografiske metode, og der vises, hvordan den kan bruges af pædagog-, lærer- og socialrådgiverstuderende.Bogen henvender sig til socialrådgiver-, pædagog eller lærerstuderende samt til dem, der mangler begrundelser for, hvorfor ens jeg også er vigtigt, når man skal være professionel.Thomas Dam er lektor ved Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA University College. Anja Madsen Kvols er pædagogisk leder på Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA University College. Bogen har også bidrag af Lene Ingemann Brandt, adjunkt ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde, Aalborg Universitet, samt af Mia Andersen, lektor ved Pædagoguddannelseni Viborg, VIA University College.

Nogle familier er gode til at sætte sig sammen og få talt om konflikter, nogle familier ønsker 'fred for enhver pris', imens nogle familier råber og skriger ad hinanden. Det, som man lærer i sit barndomshjem, vil man oftest bringe videre med sig i livet. Selv hvis man ønsker at prøve noget andet end det, man lærte i barndommen, er det svært at finde ud af, hvilken vej man skal gå.Lær at løse konflikter – i familien svarer på nogle af de essentielle spørgsmål, der opstår ved konflikter, såsom hvad man skal stille op med sin vrede og frustartion, hvorfor skal man blive på sin egen banehalvdel, hvad gør man, når man har mistet tilliden til den anden, og hvilke strategier er hensigtsmæssige.Marion Thorning er selvstændig konsulent og master i Konfliktmægling (KU). Hun har arbejdet med konflikthåndtering og -mægling i over 20 år og har erfaring med mægling på arbejdspladser, i organisationer og familier. Hun er forfatter til flere artikler, kronikker og bøger om arbejdsliv, familie, vejledning og konflikthåndtering.

Børne- og ungdomspsykiatriens funktion er at undersøge og behandle børn og unge med psykiske lidelser. Det er en kompleks institution, som for børn, unge og deres forældre kan forekomme, overvældende, uoverskuelig og forvirrende. Mange udtrykker, at de ikke forstår, hvad der foregår. I Det børne- og ungdomspsykiatriske forløb gennemgås forløbet på en konkret og letforståelig måde i håbet om at kunne være en hjælp for dem, der har brug for det.Bogen henvender sig til alle forældre og pårørende, som er usikre på, hvad deres barn fejler, for dem, hvis barn netop er henvist, og for dem, som er kommet ud på den anden side med en diagnose på deres barn. Derudover er bogen også for PPR-ansatte, socialrådgivere, skolelærere og andre beslægtede faggrupper.Karsten Gjessing Jensen er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

For første gang bliver ordet givet til de pårørende for personer med den oversete demenssygdom frontotemporal demens. Når hjernen visner beskriver gennem de pårørendes barske fortællinger denne demenstype, også kaldet frontallapsdemens, der særligt kendetegnes ved, at de ramte mister 'deres gode opdragelse' og deres naturlige empati. Det tager ofte år før, at diagnosen ligger klar, så mens læger og psykologer forsøger at finde årsagen, efterlader det de pårørende med et enormt pres.Nogle af symptomerne viser sig blandt andet ved, at den ramte bliver verbalt ubehagelig, hvor de kalder deres ægtefælle voldsomt grimme ting, smider tøjet i offentligheden, kommer med upassende, seksuelle tilbud til både fremmede, gamle venner eller egne børn og begynder at smårapse i butikkerne, når de er på indkøb. De pårørende bliver derfor vidne til, at den, de elsker, bliver til en helt anden person, alt imens de må kæmpe med i det hele taget at få dem diagnosticeret.Bogen er beregnet som en hjælp til andre pårørende for at vise, at de ikke står alene, imens den også fungerer som en øjenåbner for psykologer, læger og andet sundhedspersonale, både så de kan få et indblik i den kamp, som de pårørende står over for, men også så de kan lære, hvordan de bedst kan hjælpe som fagperson.Når hjernen visner er redigeret af Charlotte Helsted, enke efter en mand med frontotemporal demens, og Ingrid Lauridsen, cand.psych. med speciale i gerontopsykologi.

Professionen som privatdetektiv er omgærdet af mystik og fordomme. Det handler dog ikke om lyssky forretninger og sager, der løses ved hjælp af blå briller, skæg og forstørrelsesglas. Derimod er det computeren og mobilen, der er blandt de essentielle værktøjer, når privatdetektiven går på arbejde.Profession: privatdetektiv giver et virkelighedsnært og realistisk billede af den danske privatdetektiv. Privatdetektiven arbejder ofte sideløbende med politiet, men hvor politiet leder efter beviser og alibier, undersøger privatdetektiven ofte sager på baggrund af mistanke udelukkende. Bogen introducerer en række af de opgaver, som privatdetektiverne arbejder med, samt de danske private efterforskere bag, der dermed selv kan fortælle om deres arbejde. Med sager, der drejer sig om alt fra forsikringssvindel og butikstyveri til utroskab og forsvundne personer, skal den private efterforsker være både diskret og en menneskekender.