Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En kage er ikke bare en kage. Det er en sammensætning af ideer, tanker, smage og sanseindtryk samlet i et visuelt udtryk, og i Glazekager viser Anne-Mette Juul Svensson, hvordan du med en spejlblank glaze kan kreere dine egne små kunstværker, som alle står unikt med deres farver og indhold.Bogen følger dig gennem alle trin på vejen til at kunne glaze dine egne kager; lige fra ingredienser og temperaturer til konsistenser og indhold: kort sagt alt det, der skal til for at skabe de smukkeste glazekager.Bogen leverer desuden viden og læring om mulige fejltrin undervejs, så du altid kan slå op og lære af en glaze, der måske ikke lige blev, som du ønskede. Den byder velkommen i et univers af smukke, tilnærmelsesvist perfekte kager, men udfolder også et pyt-afsnit, hvor enhver kage kan ’reddes’ med strategisk pynt og ikke mindst kærlighed.Og selvom det handler om både viden, mod og passion, skal det først og fremmest være sjovt.Bogen er til alle, der har lyst til at bevæge sig ud på et glazeeventyr og kreere smukke, fantasifulde, lækre og farvestrålende kager, man kan spejle sig i – længe.Om forfatterAnne-Mette Juul Svensson er født i 1983 og har en kandidatgrad fra RUC i psykologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Hun arbejder til daglig i Rigspolitiet. Anne-Mette er billedkunstner og passioneret og autodidakt kagenørd, der har googlet og instagrammet sig til viden og ikke mindst erfaring med moussekager, chokoladearbejde og i særdeleshed glazekager. Af og til holder Anne-Mette kurser hjemme hos sig selv i glaze. I dag er Anne-Mette bl.a. blogger for Callebaut Nordic.E-bogen er lavet i fixed format
I denne bog får du 100 opskrifter på nem og billig mad.Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksøe Bentsen står bag en af Danmarks mest populære madblog Mummum. Deres filosofi er, at der altid skal være plads til god mad, uanset om man har travlt er på SU eller blot savner inspiration til velsmagende, nem mad. I denne bog har de samlet de opskrifter, der er ekstra gode til små madbugetter og hvis det ska være ekstra nemt.
Lækre kager, der kan bages med et minimum af indsats og ingredienser. KAGER DER SMAGER til dessert eller itl klassens time til turen eller til teen. Og andre søde sager - solo eller som tilbehør, til kolde og varme dage ideer til pynt og variationer.
I "Meyers bageskole" kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med. Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra croissant over rugbrød til sprøde hvedebrød.Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde, og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive. Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Mesterbageren Chad Robertson viser gennem en letforståelig tekst og masser af billeder, hvordan han laver de brød, der har givet ham kultstatus og har fået brødentusiaster fra hele verden til at drage til San Francisco for at besøge hans legendariske Tartine Bakery. Chad Robertson er en af klodens mest indflydelsesrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde surdejsbrød,jeg nogensinde har smagt.– Claus Meyer
Denne brødbog gør det nemt og overskueligt at bage sit eget brød.Med mel, salt, vand og gær eller surdej kan man bage et godt brød. Altså et rigtig godt brød, faktisk. Resten – krumme, skorpe og smag – er noget, man kan hjælpe dejen til at udvikle gennem æltning, hævning og bagning. Mere langhåret behøver det ikke at være.Men hvorfor søren er det så, at det brød, man bager derhjemme, ikke altid er helt så lækkert, som det man køber til overpris hos bageren eller nyder på dyre restauranter?Det forklarer Annemette Voss i denne bog uden at fortabe sig i kemi, nørderi og indviklede bageprocesser. Hun viser, hvor nemt det faktisk kan være at bage brød med de rigtige kneb, og hvordan man med ro i maven ved at følge bogens opskrifter kan lave hjemmebagt brød, der er så godt, at man efterfølgende ikke har lyst til at spise andet.Opskrifterne er for overskuelighedens skyld baseret på en lille håndfuld af de allervigtigste meltyper, som kan fås overalt. Derudover indeholder bogen en grundig og letforståelig gennemgang af tilblivelsen af ens egen surdej. Der er gode tips til æltning, hævning, konsistens, drys, bagning, opbevaring og holdbarhed, og bogen kommer omkring emner som boller (med og uden frø og kerner), brød (fra rugbrød til grydebrød til knækbrød) og sødt brød (fra fødselsdagsboller til tebirkes). I alt indeholder bogen 50 nemme opskrifter på godt brød, der er bagt på enten gær eller surdej, og som vil få det til at dufte i hele hjemmet.Bogen giver én lyst til at kaste sig ud i brødbagningens kunst. ”Jeg har villet lave en brødbog til hverdagen. Til folk, der elsker at gå i køkkenet, men som også tit har travlt. Bogen gør det nemt og overskueligt at bage godt brød,” fortæller Annemette Voss.
Valdemarsro jul af Ann-Christine Hellerup Brandt er den perfekte julebog at hive frem, når sneen begynder at falde ned fra himlen og julestemningen skal sættes i gang. Valdemarsro jul er fyldt med lækre juleopskrifter, som familier kan hygge sig med og bruge som inspiration i hele julemåneden. Der har været rigtig stor interesse for Valdemarsros juleopskrifter de seneste år, som er blevet en fast del af juletraditionen. Kogebogen indeholder over 150 skønne madopskrifter, med både madretter som danskerne førhen har taget til sig, men hvor der også er kommet plads til nye spændende juleopskrifter. Med Ann-Christine Hellerup Brandts juleopskrifter finder du en masse til den søde tand, alt lige fra julesmåkager og konfekt til varm gløgg og brændte mandler. Men der er selvfølgelig også opskrifter til madbordet til juleaften, som er bestående af blandt andet kalkun og gås, men naturligvis også velsmagende opskrifter på flæskesteg og and. Valdemarsro jul er en basisbog til julen, så her er der også gode metoder at hente til den gode planlægning, så du ikke længere behøver at føle dig stresset hen over julen. Så hvis du mangler noget fantastisk juleinspiration fra maddronningen Ann-Christine Hellerup Brandt, så finder du alle de skønne og nemme juleopskrifter samt flotte billeder i ‘Valdemarsro jul’ bogen, som kan bruges december efter december og gå i arv.
Det er ikke nogen kunst selv at bage brød og kager helt fri for gluten. Denne bog er for alle, der har valgt at spise glutenfrit. Stadig flere vælger at udelade gluten fra deres kost. Det giver udfordringer, for hvad gør man så? Alternativet er ikke at købe noget tørt glutenfrit brød fra supermarkedshylden. Man kan sagtens bage noget meget bedre selv af høj kvalitet, som hele familien har lyst til at spise. Denne bog hjælper en godt i gang med at bage lækre brød og kager uden gluten – uden at gå på kompromis med såvel smag som struktur. Det er netop de to forfatteres ønske og ambition at understrege, at dét at leve glutenfrit ikke behøver at være et fravalg, men derimod et tilvalg; både af nye og spændende ingredienser og smage i bagværket og af generel bageglæde. I bogen er der både klassiske og nye opskrifter på alt fra lækre morgenstykker til forskellige brød, pizzaer og tærter samt et stort udvalg af opskrifter til den søde tand – kager, der smager; om det så er de små kager, muffins og cookies, der frister, eller de store skærekager. Desuden deler de to bagedamer også gladeligt ud af deres mange erfaringer med glutenfri bagning og kommer med masser af gode råd, praktiske vejledninger, teknikker og tips undervejs, så dejen hæver, som den skal, og er nem at ælte, og brødet i sidste ende får både struktur, sprødhed og en god krumme. Og så bageglæden er helt i top. Kathrine Rosamunde Virring og Mette Marie Viscor driver sammen Det glutenfri bageatelier, som er et lille glutenfri økobageri beliggende i en nedlagt stationsbygning på Fredensborg Station. De har rigtig mange faste kunder, ikke bare fra det lokale miljø, men også dem, der gerne tager turen for at købe deres brød og kager. Desuden har de mange følgere på Facebook, hvor de også jævnligt afholder deres populære workshops og kurser.
Første kagebog fra Danmarks kagedronning Frederikke Wærens, der har 230.000 følgere på Instagram!En overdådig tal-kage pyntet med bær, sølvstøv og sukkerpynt, en lækker chokoladepavlova eller hvad med en svampet flødebollekage? I BAKING MOMENTS har Frederikke Wærens samlet alle sine bedste opskrifter på skønne og velsmagende kager, der oser af hjemmebag og hygge. Præcis som du kender dem fra Frederikkes populære Instagramprofil @frederikkewaerens, er det overdådige kager, der er nemme at gå til og lavet af gode råvarer. For bagning handler ikke om præcision og svære teknikker, men om at skabe de skønneste kager, der gør alle livets særlige øjeblikke endnu mere specielle. Frederikke Wærens har gennem flere år drevet den største kage-Instagram i Danmark – dette er hendes første bog. Hun er kendt for sine legesyge og lækre kager, der tiltaler både børn, unge og voksne.
Bag lækre kager, der er propfulde af sæsonens grøntsager, og tilmed uden gluten. Bloggeren Sydhavnsmor har skabt et sundt kageunivers, hvor hver opskrift er baseret på friske grøntsager, så det bliver nemt at snige gode fibre og vitaminer ind i de søde kreationer. Bag en intens citronkage med pastinakker, syndige romkugler med sød kartoffel, lækker roulade med gulerod og rabarber, små søde bærtærter med bund af jordskokker, saftig krydderkage med spidskål og gulerod, fine honninghjerter med sød kartoffel og mange flere. Alle kager er lavet med det naturlige sukker kokossukker, som søder lige så meget som almindeligt sukker, men som er meget sundere. Alle opskrifter kan også nemt laves helt sukkerfri, hvis man vil gå hele vejen på de sunde kager. Kagebogen er opdelt i forår, sommer, efterår og vinter, så alle kager laves med de friske råvarer, der er i sæson. En kagebog fuld af naturlige opskrifter med fuld knald på krydderier, nødder, bær og grøntsager.
Meyers når du flytter hjemmefra er en begynderkogebog til unge, der gerne vil lære at lave sund og lækker mad. Alle bogens opskrifter tager udgangspunkt i råvarer, der er til at betale, hvis man er på SU. Men tager også hensyn til, at det skal være både lækkert og sundt og med masser af smag. Der er retter til alle dagens måltider, gode tips og nyttige tricks til, hvordan man bruger rester til fx madpakken. Opskrifterne spænder lige fra danske klassikere som frikadeller over poke bowls, grød, fish'n'chips og pizza til hjemmebagte fødselsdagsboller, linsegryde og hjemmelavet lemonade. Når du flytter hjemmefra er blevet til i tæt samarbejde mellem kokkene i Meyers Madhus og unge fra Egmont Kollegiet.
Endelig en bagebog til piger, der elsker at bage, og som er dygtige, men som har brug for en pædagogisk tilgang. Vinder af Den Store Bagedyst Liv Martine og tegneren Simone Thorup Eriksen er gået sammen om at skabe den lækreste kagebagebog til døtre og deres mødre. Bogen er fyldt med ambitiøse, men meget pædagogiske opskrifter på alt fra det søde køkken. Her er tutti frutti-cupcakes, donuts, moderne kajkager og en TO DIE FOR isvaffellagkage og mange mange flere. Mange af opskrifterne er med forslag til pynt af Simone Thorup Eriksen. Bogen er gennemillustreret med lækre billeder blandet med illustrationer i Simone Thorup Eriksens kønne streg.
85 opskrifter på fuldkornsversioner af Chad Robertsons favoritter af både brød og bagværk fra Tartine Bakery. Først revolutionerede Chad Robertson smagen og bagningen af surdejdsbrød bagt på hvedemel. Nu er turen kommet til bagning med fuldkornsmel. Chad Robertsons søgen efter velsmagen fra de forhistoriske fuldkornstyper har udmundet sig i 85 opskrifter på fuldkornsversioner af verdens bedste brød og bagværk. Og så deler han ud af sine banebrydende nye metoder og teknikker for brødbagning. MERE AF DET GODE BRØD er opfølgeren til bestselleren DET GODE BRØD af den verdenskendte bager Chad Robertson, medstifter af Tartine Bakery i San Francisco. Sagt om Chad Robertson: "Chad Robertson er en af klodens mest indflydelsesrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde surdejsbrød, jeg nogensinde har smagt". - Claus Meyer "Chad Robertson betegnes af mange som en af verdens bedste bagere. Det er store ord i et lille land som Danmark. Jeg har absolut ingen skrupler med at tilslutte mig sådan en hyldest. For hvis der er nogen, der fortjener den anerkendelse, så er det ham". - Kille Enna, i sit forord til DET GODE BRØD
Denne bog er til dig, der er træt af tørt, kedeligt og klægt glutenfrit brød, der smager skarpt af hirse og boghvede. Og til dig, der er frustreret over ikke at kunne bage godt glutenfrit brød til én, du holder af.I et letforståeligt sprog hiver Karina Baagø glutenfri bagning ned på et niveau, hvor alle kan være med. Opskrifterne tager udgangspunkt i naturligt glutenfrie meltyper, som er lette at få fat på, ikke koster en formue og indeholder den næring, din krop har behov for.Karina guider dig igennem fire simple trin til at bage et godt glutenfrit brød, som hele familien kan samles om.Med udgangspunkt i Strukturmetoden forklarer Karina, hvordan dit glutenfrie brød bliver luftigt og smagfuldt. Knæk selv koden til Glutenfrit Brød og forstå, hvorfor dit glutenfrie brød før blev tørt, smagte kedeligt, faldt sammen og blev klægt.Med denne bog i hånden kan du se frem til glutenfrit brød med let og saftig krumme og den gode brødsmag!Alle opskrifter er naturligt glutenfrie, mælkefrie og low FODMAP.Om forfatterenKarina Baagø er mor til et barn, der ikke tåler gluten, og lever selv glutenfrit. Siden 2016 har hun afholdt kurser i glutenfri bagning for glutenintolerante, køkkenansatte og andre med ønske om at bage et godt glutenfrit brød. Karina har udviklet Strukturmetoden, som giver et luftigt glutenfrit brød hver gang.Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglige kompetencer fra sin uddannelse i ernæring og sundhed, rådgiver Karina familier om hverdagen med glutenfri diæt.
For første gang deler den populære Bagedyst-deltager Ditte Julie Jensen ud af sit hjerteblod og udgiver en selvstændig kogebog med sine yndlingsopskrifter. I denne bog – som i Dittes liv generelt – er det årstiderne, der er den helt store inspirationskilde. Hver en lille tur ud i haven eller naturen kan inspirere Ditte til at bage. De friske ingredienser, de liflige dufte og de spiselige blomster titter frem overalt og nærmest tigger om at blive brugt. Og i koldere årstider eller perioder med mindre tid til selv at plukke og dyrke kan selv en tur i supermarkedet virke inspirerende. For også her er der masser af variation i udbuddet af råvarer, der er i sæson og ekstra gode netop nu – og dermed masser af grunde til at gå i køkkenet! For Ditte er det at bage blevet en slags ventil for kreative impulser og fantasifulde indfald, og hun ønsker at smitte sin læser med lysten til at udtrykke sig gennem det perfekte lærred, en kage udgør. I hendes verden er det altid tid til kage – og så er det op til humøret og anledningen, om man har lyst til at skrue op for ambitionerne og teknikkerne, eller man bare vil fokusere på den gode smag og det gode bagværk. Der skal være plads til det hele – året rundt.
Personlig kogebog med ung, varieret og uhøjtidelig mad og bagværk, der på én gang er kunstnerisk og helt nede på jorden.Kunstner og Bagedystvinder Frederikke Legaard blev landskendt for sine vilde kager og sin kunstneriske tilgang til konditorfaget, men at hun også kan lave sindssyg lækker mad, viser hun i dennekombinerede koge- og bagebog, som hun selv har skrevet, fotograferet og tegnet. Det hele hjemme i hendes eget bare fem kvadratmeter store køkken. Frederikke har lavet mad og egne opskrifter, siden hun var helt lille. Kogekunst er hendes samling af yndlingsretter, kager og desserter, krydret med personlige historier, skitser og gode tips. Hun beskriver bogen som et lille leksikon af små skatte, som hun håber, andre også vil kunne lide.Inspirationen til sin mad og kager finder Frederikke både ude og hjemme. Det er på udlandsophold i New York, hun har perfektioneret sine doughnuts, og i Hongkong hun har lært at lave verdens bedste dumplings, mens det er fra hendes mormor, hun har lært kunsten at bage.Bogen er delt op i en sød og en salt afdeling med underoverskrifter som Morgenbagværk, Kolde retter, Varme retter og Mine favoritter. Det er på en gang æstetisk og ukompliceret, for Frederikke kan og prioriterer begge dele. Der er eksempler på de fantastiske kager, der væltede Danmark, da hun var på skærmen under Bagedysten, men også helt simple opskrifter på hurtig og enkel aftensmad. Det hele ledsages af håndtegnede guides og step by step-tegninger.Bogen er det stensikre, ultimative bud på kogebogen til alle unge plus/minus 25.
I denne bog gør Brødmand Simon Clemens op med myten om, at brød – vel at mærke rigtigt brød – er usundt. Tværtimod opfordrer han til, at du giver brødet en central plads på bordet igen og i stedet for at købe fabriksfremstillet brød med lav næringsværdi laver din egen lille brødfabrik derhjemme. På den måde sikrer du, at det brød, du serverer for familien, er både lækkert, sundt og velsmagende. Den lille brødfabrik er en håndværksbog til hjemmebageren. Her lærer du at lave surdej, at ælte og ridse brødet rigtigt og at afbage det i eget køkken. Med din egen lille brødfabrik kan du bage specialbrød af høj kvalitet for billige penge og med et personligt håndværk til forskel. Simon Clemens er brødmand, uddannet kok samt foredragsholder. Han har repræsenteret Dansk Nordisk Gastronomi i Kroatien og arbejdet som kok og køkkenchef i det danske land fra Århus til Samsø og Vejle. Simon Clemens er desuden stifter af et af Danmarks største økologiske surdejsbagerier, det nu lukkede Brød & Co, en økologisk spisemærket café og restaurant, der vandt prisen som Årets butik 2015. Han er Bronzevinder af Danmarks bedste specialbrød 2015 og fungerer samtidig som brød og mad-coach i radio og tv. Simon Clemens blev udvalgt af fødevareministeren til Europas første økologiske erhvervsteam i 2017.
Du kender det godt – der skal kage til, og den forventes hjemmelavet! Gang på gang tyr vi til færdigblandinger, bageren eller supermarkedet, når børnene skal have kage med i skole eller kollegerne skal forkæles på jobbet. Men det er faktisk slet ikke så svært at bage lækre kager selv, man skal bare vide hvordan. "Piece of Cake" henvender sig til kvinder, der måske er bange for eller bare ikke orker at give sig i kast med komplicerede opskrifter og tilgange. Med bogens simple opskrifter og klare, gennemskuelige beskrivelser kan alle lære at bage. Den indeholder 40 lette opskrifter, og der er tips til, hvordan problemer kan løses undervejs. De to forfattere supplerer hinanden godt med Annemettes kyndige vejledning og Maschas farverige pyntetips.
Alle spiser lagkage indimellem. Og alle bør selv lære at bage og lave lagkage. Bare lige til den ene særlige anledning om året – mindst! Det er magisk at se en lagkage pryde et kagebord, som kronen på værket. Og intet er bedre, end når man selv har haft en finger med i spillet i skabelsen af dette lille prydstykke på bordet. Lagkage handler først og fremmest om vidunderlig smag. Men derudover er der i bogen lagt særlig vægt på kreativitet og kunstnerisk udfoldelse. Simpelthen for at gøre det sjovt for dig, når du slår dig løs i dit eget køkken. Der er step by step-fotos og enkle forklaringer, der gør det muligt for selv den mest uerfarne køkkenaspirant at lave klassiske og enkle lagkager, såvel som mesterlige lagkager, der tager folk med storm. Bogen er inspireret af dansk, klassisk bagekunst og holder traditionelle dyder i hævd, samtidig med at bogen søger inspiration på moderne medier og pepper de traditionelle udtryk og smagsnoter op med vor tids nyklassiskere.Bogen er illustreret med smukke fotos taget af Maja Vase.
Der findes næppe et menneske i verden, der ikke elsker is. Men is er naturligvis ikke bare is. Den hjemmelavede er ganske særlig – især når den er lavet med friske, lækre råvarer, spændende smagselementer og ikke mindst en god portion kærlighed. Bogen er spækket med et væld af opskrifter skabt med stor kreativitet og passion. Bogens forfattere har – naturligvis – lært at lave is i Italien og megen inspiration hentes på rejser ude i den store verden, men når der skal eksperimenteres med nye spændende smage og sammensætninger, sker det med udgangspunkt i haven derhjemme, i naturen og hos de lokale handlende. De mange inspirerende is-opskrifter tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer, og til hver årstid er der serveringsforslag til nytænkende cocktails og longdrinks baseret på is. Og så er is ikke bare chokolade, vanilje og jordbær – der bringes også anderledes opskrifter på sorbet med fx grannåle, røget laks eller øl og flødeis med danablu eller rosenblomster. Bogen gennemgår teknikkerne bag produktionen af den gode is og bringer masser af gode tips og tricks til, hvordan man får de bedste resultater, hvor man finder den bedste vanilje og kanel, hvordan man brænder nougat, laver krystalliseret chokolade, giver jordbærisen et ekstra pift og meget, meget mere. Det er let at lave is. Med bogen i hånden kan hele familien samles om ismaskinen og lave is hjemme i køkkenet. Med simple anvisninger og en smule forberedelse kan isen blive klar på næsten ingen tid. Bogen indeholder flere end 50 isopskrifter, 12 drinks og henved 20 opskrifter på lækkert tilbehør til isen – fx kager, drys og saucer. Om forfatterne Vibeke Bengtson og Jonas Bohn, der har en baggrund som hhv. grafiker og it-iværksætter, udskiftede i 2008 et hektisk liv i København med en tilværelse langt fra stress og jag på solskinsøen Bornholm. Fra påske til efterårsferien serverer de lækker, frisk-lavet is for øens mange turister og den faste skare af fans og ‘isomaner’, der trofast lægger vejen forbi Bornholms Ismejeri i det gamle bindingsværkshus i Svaneke for at smage sæsonens nyheder og de gamle klassikere.
Sprøde og fløjlsbløde, salte og syrligsøde, delikate og dejligt inspirerende. 74 kager til dig, der elsker at bage. MAJAS KAGER er nyeste bog fra kageeksperten Maja Vase. Med små tvists og fine detaljer fortolker hun her en lang række klassiske kager og giver dem nyt liv. Nogle vender hun helt på hovedet, andre bliver blot finpudset lidt. Der er opskrifter til dig, der elsker enkle kager med få ingredienser og helt uden dikkedarer. Kager, der er klar på en time og smager drøngodt. Der er også opskrifter til dig, der vil udfordres. Kager, der kræver lidt tålmodighed, men får dine gæster til at måbe. Maja tager dig ved hånden og støtter med mange uddybende tips, så du bliver ført sikkert i mål med den ene delikate kage efter den anden. Samtidig viser hun, hvordan du alene med et par spiselige blomster eller lidt bærstøv kan få en klassisk kage til at ligne en million.
This is a bread baker's handbook, with more than 50 recipes and over 200 step-by-step photographs, instructing how to make master baker Chad Robertson's legendary bread at home.
De fleste af os er ellevilde med slik og søde sager. Slik findes i tusindvis af variationer – de syrlige, de knasende, de bløde, de sjove, de hårde, de salte ... Slik kan i den grad samle os og er en fast ingrediens i opskriften på danskernes elskede hygge. Vi er faktisk så vilde med slik i Danmark, at vi spiser 6,6 kilo slik i gennemsnit om året pr person.Vi kender alle den sædvanlige skål med slik, der rammer bordet hver fredag, og hvorfor ikke lave det selv? Med denne bog i hånden kan du lave de bedste varianter hjemme i eget køkken. Du får både opskrifter til det slik, vi kender, børnenes favoritter, den særlige slik, vi spiser til jul og opskrifter på romantisk slik, på lidt sundere slik, som vi med god samvittighed må spise om mandagen – og meget mere.Bogens opskrifter er inddelt efter sværhedsgrad med 1-3 karameller, og der er symboler ved de mange af bogens opskrifter, der gør det muligt at servere vegansk slik.
En lille bid af det søde amerikanske køkken. Her er både opskrifter på pandekager, vafler, cookies, tærter, cheesecakes, scones og doughnuts. Det er sødt, snasket og skal smages. Christel Pixi er dessertkok og fast på Go' Morgen Danmark, hvor hun viser, hvordan man bager overdådige kager, ofte med inspiration fra det amerikanske køkken. Alle opskrifter er nemme at gå til og kan sagtens laves af hele familien. Prøv f.eks. de amerikanske pandekager, blåbærmuffins, en helt klassisk New York-cheesecake eller en Pecan Pie. Her er også lækre cookies med kokos og skumfiduser, pandekager med chokolade og karamel, citron- og limetærte og skønne scones til morgenbordet.
Konfekt er små syndige mundfulde og indbegrebet af hygge. I mange familier er det næsten lige så meget traditionen omkring at lave konfekt sammen som selve det at spise de små magiske mundfulde, der er i centrum.Denne nye konfektbog byder på klassisk konfekt som fyldte chokolader med saltkaramel, cognackugler, kransekagekonfekt og blomme i madeira. Et andet kapitel indeholder nytænkt konfekt som solbærtrøffel med hvid chokoladeglase, julefudge med hasselnødder og passionstrøfler. Skal det være lidt sundt, er der lækre alternativer som dadelkugler med sesam, chokoladebrud og knaskonfekt a la riskiks. Endelig er der også tænkt på børnene med konfekt som tivolikugler, snebolde og bountykugler.I alt mere end 40 opskrifter med marcipan, chokolade, nougat, nødder, tørrede frugter, guld og glimmer.I modsætning til klassiske kager bør konfekt aldrig tage lang tid at lave. Derfor kan det meste konfekt i bogen trilles, rulles, blendes, fyldes og dyppes inden for en overskuelig tidsramme. Og naturligvis kan al konfekten tilberedes i fællesskab med dem, man holder af – også børnene.
Tærter er in, og her er en bog, der gør det til en leg at frembringe en duftende, dejlig tærte - uanset om den skal lande på frokost-, middags- eller kaffebordet. Tærter kan være salte eller søde, og bogen giver en mængde mundvandsdrivende opskrifter indenfor begge kategorier. Der er kendte og ukendte tærter, obligatoriske tærter og ekstraordinære tærter, der er madtærter og desserttærter, der er tærter med kød og tærter uden, der er tærter med låg og tærter uden. En tærte kan bruges i en masse sammenhænge. Som tilbehøret til en god steg, som et fint supplement på et buffetbord, med en god salat kan den gøre det ud for et måltid, eller tages med til venindefrokost og på skovture. At lave en delikat tærtedej er ingen sag efter denne bogs instrukser, aldrig mere tunge, klæge bunde. Tærtedej og færdige tærter kan sagtens tåle en tur i fryseren, så man kan uden videre disponere i store portioner. Der forslag til spændende garniture, der kan ledsage og komplettere tærterne.
I SALTY BAKING MOMENTS har Frederikke Wærens samlet alle sine favoritopskrifter på bagværk fra det salte køkken.Her er vidunderlige foccacia, sprøde og luftige boller, brød til hjemmelavet fast food, pirogger, mini-madtærter og vandbakkelser med det lækreste fyld. Madpandekager, der er et hit på både frokost- og aftenbordet, og skønne panini og pizza, der smager af Italien. Det hele toppes med opskrifter på pestoer, aiolier og lækre toppings, der gør dit salte bagværk til favoritten derhjemme, til festen eller i picnickurven.Frederikke Wærens er influencer og forfatter til de to bestsellere Baking Moments og Sweet Baking Moments, der giver dig skønne og legende opskrifter på det dejligste bagværk fra det søde køkken.
Frederikke Wærens er tilbage med en kagebog inspireret af de svenske snurrer, de danske snegle og alt det dejlige, man ellers kan bage med gærdej.Frederikke Wærens har gennem flere år drevet den største kage-Instagram i Danmark og har tidligere udgivet bestselleren Baking Momens. Hun er kendt for sine legesyge og lækre kager, der tiltaler både børn, unge og voksne.
Cookies, muffins, cheesecakes, lagkager og meget mere kan du finde i femte udgivelse af Ann-Christine Hellerup Brandt. Skaberen bag Valdemarsro har valgt at udgive denne lækre kogebog, så du også kan få hjælp og inspiration, når du skal tackle det søde køkken. Ann-Christine Hellerup Brandt vender skuden mod det søde køkken med bogen ‘Kager & desserter’. Bogen er fyldt med nogle af de lækreste, små opskrifter, som får munden til at løbe i vand og med mere end 150 opskrifter, er det svært at løbe tør for ideer til dessertbordet.I denne bog er der både lette og hurtige opskrifter såsom (måske) verdens bedste cookies, men også mere krævende opskrifter på desserter til nytårsbordet og gæstemiddage. Bogen er inddelt efter type af desserter, og dermed kan du hurtigt slå op, omend du er til kage, chokolade eller noget helt tredje. Der findes både korte og lange kapitler, og dermed har du let mulighed for at udvælge en opskrift, der passer dit agenda. Dertil er der flere af opskrifterne, som passer til årstiderne derfor, kan du hurtigt hente inspiration til sæsonernes råvarer, såsom rabarber og pære.
From Portland''s most acclaimed and beloved baker comes this must-have baking guide, featuring recipes for world-class breads and pizzas and a variety of schedules suited for the home baker.There are few things more satisfying than biting into a freshly made, crispy-on-the-outside, soft-and-supple-on-the-inside slice of perfectly baked bread. For Portland-based baker Ken Forkish, well-made bread is more than just a pleasure—it is a passion that has led him to create some of the best and most critically lauded breads and pizzas in the country. In Flour Water Salt Yeast, Forkish translates his obsessively honed craft into scores of recipes for rustic boules and Neapolitan-style pizzas, all suited for the home baker. Forkish developed and tested all of the recipes in his home oven, and his impeccable formulas and clear instructions result in top-quality artisan breads and pizzas that stand up against those sold in the best bakeries anywhere. Whether you’re a total beginner or a serious baker, Flour Water Salt Yeast has a recipe that suits your skill level and time constraints: Start with a straight dough and have fresh bread ready by supper time, or explore pre-ferments with a bread that uses biga or poolish. If you’re ready to take your baking to the next level, follow Forkish’s step-by-step guide to making a levain starter with only flour and water, and be amazed by the delicious complexity of your naturally leavened bread. Pizza lovers can experiment with a variety of doughs and sauces to create the perfect pie using either a pizza stone or a cast-iron skillet. Flour Water Salt Yeast is more than just a collection of recipes for amazing bread and pizza—it offers a complete baking education, with a thorough yet accessible explanation of the tools and techniques that set artisan bread apart. Featuring a tutorial on baker’s percentages, advice for manipulating ingredients ratios to create custom doughs, tips for adapting bread baking schedules to fit your day-to-day life, and an entire chapter that demystifies the levain-making process, Flour Water Salt Yeast is an indispensable resource for bakers who want to make their daily bread exceptional bread.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.